lørdag den 31. juli 2021
Lyriske festivalstemmer - ÆG & HÅB 2021
fredag den 30. juli 2021
Festlig mad på festivalen ÆG & HÅB…. - og tak til alle bidragende
Fire aftner på festivalen er der skøn, varm og grøn mad. De tre første dage svinger jeg selv grydeskeen, når der serveres BOMBAY GRYDE med et væld af sæsonens grøntsager, urter, bønner, linser, kikærter, nødder, kryddergrønt tilsat eksotiske grønsager.
3. festivaldag er Madame Garborg i køkkenet i Global Art Gallery og
tryller en gryderet ud af dagens indkøb af torvegrønt, dertil Garborgs hjemmebagte
brød. Garborg bager også brød til de tre første dage i forskellige variationer.
Lørdag er der særlige müsliboller fyldt med nødder og frugt, samme dag som Lena
Gemzøe fra Nokken serverer the og kaffe og eget hjemmebag, der vist spiller
fint op til æggetemaet.
De første 4 festivaldage vil der også være kølig iransk sommerdrik:
”Sharbate Khiar”, bestående af citron, lime, mynte, rørsukker og agurk.
På festivaldagen i SALONEN på Østerbro har man selv mulighed for
at købe drikkevarer og andet. Til afslutningen på Christianshavn er der -traditionen tro- min
fasters drømmekage og Milles marokkanske myntete samt kaffe i pauserne.
Så velkommen på festivalen, der åbner i den kommende uge. Der er gratis adgang til alle festivalarrangementer, og det koster ikke noget at spise med. Men der kan ikke bestilles billetter i forvejen - så kom i god tid.
En stor tak til alle dem, der giver en hånd med, så det
praktiske bare glider som det skal. Madame Garborg og Lena Gemzøe er
uundværlige. Eva Billesbølle Tworek stiller op til flere gange madlavning – og
Majka Bjørnager hjælper med at fragte alle indkøb hjem til tilberedningen (oven
i at fotografere begge festivalweekender).
Ud over en tak til alle de mange kunstnere, der uden vederlag stiller op
på festivalerne (igen og igen), så skal der denne gang også lyde en stor tak
til Bendicte Riis/Tante Andante, der sætter alle sejl til, når festivalen
skydes afsted fra Amager til opvarmningsarrangementet på onsdag. Uden alle de mange
ildsjæle kunne det slet ikke lade sig gøre at udklække så mange æg og håb. Tak
til jer alle. Sammen kan vi det hele!
torsdag den 29. juli 2021
30: Emilie Mollenbach: Med kurs mod festivalen ÆG & HÅB - 3. del
onsdag den 28. juli 2021
Mød Anne Gry Henningsen, kunstnerisk leder og skuespiller i MÆRKVÆRK
mandag den 26. juli 2021
Anmeldelse: PIGEN MED SHERIFSTJERNEN af Birgitte Bregnedal
”Bella
fik otte hvalpe, men far slog de tre ihjel ude på bagtrappen. Han tog fat om en
hvalp ad gangen, løftede den og slog dens hoved ned mod cementtrappen. Han
troede, jeg sov, men det gjorde jeg ikke. Hvalpene havde ikke fået øjne endnu,
så de kunne ikke se, hvad der skete. Det kunne jeg. Dagen efter klippede far
halen af de andre hvalpe med en tang. Et lille piv fra hver hvalp, så lå der
fem sorte stumper, der lignede små tuscher med rød farve ud af. De fem hvalpe
bliver svære at komme af med, fordi de er et uheld, det siger min mor. Far har
lovet at finde nye hjem til dem alle fem. Men det har han ikke gjort endnu, så
derfor bor de ude i legehuset. Det er en af de ting, der gør min mor rigtig
sur.” (s. 24)
”Farmor og farfar kan ikke lide
min mor, de synes ikke, hun kan gøre rent. Det kan hun heller ikke, hun kan
hverken lide at rydde op eller gøre rent. Det kan far heller ikke, ingen af dem
er gode til det, men de roder på hver deres måde.” ( S. 33)
”Bare far kommer hjem, inden
farmor ringer igen. Hvis farmor spørger, hvordan vi har det, skal vi sige
’godt’, også selvom det ikke passer. Hvis mormor spørger, hvordan det går, skal
vi sige ’ikke så godt’ og håbe på, at hun giver os nogle penge. Det gør hun
sommetider, men det er slet ikke nok, siger min mor. Hun fik mange flere penge
og gaver, da hendes far levede.” (s. 37)
”Vi spiser kolde frikadeller
uden sovs og uden far.” (s. 45)
Eller i denne tilsyneladende neutrale konstaterende sætning:
"Både Kristine og jeg gør, som Mille siger, fordi hun er ældst, ellers må vi ikke være med." (s. 111)
Hele hovedpersonens korte liv og tilknytning til faren kan opsummeres i bogens næsten afsluttende betratning af titlens sherifstjerne og dens betydning for hovedpersonen:
"Jeg kan mærke sherifstjernen i
lommen, tager den op og holder den op over mit ansigt. Det er næsten mørkt i
værelset. Jeg finder aldrig sheriffen, der har tabt den, og far er her ikke.
Jeg kan selv tage den på, bare indtil far kan få den." (s. 117)
Det er en fornøjelse at læse Birgiite Bregnedals debutbog som voksenforfatter. Den virker uniddelbart så let og ligetil, men det skal man ikke lade sig narre af. Vi har alle brug for vor egen sherifstjerne!
søndag den 25. juli 2021
29: Thomas Emil Hansen, Niels Larsen og Tante Andante: Med kurs mod festivalen ÆG & HÅB - 2. del
Læs mere om festivalen ÆG & HÅB.
Se festivalen på Facebook.
Hør de øvrige festivalpodcasts.
Læs mere på Festivalbloggen.
fredag den 23. juli 2021
32: Musikken på festivalen ÆG & HÅB
Lyt til denne 32. podcast,
der er en lydvandring gennem noget af musikken
på festivalen ÆG & HÅB.
Offentliggøres til festivalåbningen,
fredag den 6. august 2021.
Lad musikken lede dig og vælg ud fra den, hvilke dage du helst vil være med på festivalen. Der er nok at vælge imellem. De udvalgte 14 musikalske smagsprøver er ikke engang dækkende for festivalen, for der er meget mere musik med, dette er blot et lille udvalg.
Festivalåbningen: Enghave Kirke på Vesterbro
(se program)
1) Mika Filborne: ”In Silence” fra det kommende album ”Patience”(Musik: Mika Filborne). Medvirker også på 3. festivaldag i Vanløse.
2) Ulla Henningsen
læser uddrag fra Michael Svennevigs prolog ”Den nye dag”.
3) Mika
Filborne: ”In Silence” fra det kommende album ”Patience” (Musik: Mika Filborne).
4) Kathrine Heilesen/Valkyra: ”Birken lovede mig kvasten” fra cd´en ”Valkyrie”, 2006. (Tekst & musik: Valkyra & gammel folkemelodi). Medvirker også på 2. festivaldag på Amager.
2. festivaldag: HF Prøvestenen på Amager
(se program)
5) Jytte
Abildstrøm: ”Jeg gik mig over sø og land”. Traditionel børnesang (ukendt
oprindelse).
6) Iben Hasselbalch: ”Jeg har et hus ved havet” fra cd´en ”Drømme og nye sange”, 2016, (Tekst & musik: Iben Hasselbalch)
7) Rubens
Ballade: ”Vi tænder lys – rækker ud”, 2021. (Tekst & musik: Ruben
Engelhardt).
8) Benedicte Riis/Tante Andante:” My feet don´t fit
into high heels any more” fra cd´en “Bird in the sky”, 2016. (Tekst & Musik: Benedicte Riis). Medvirker også til festivalåbningen på Vesterbro.
9) Blomstermusik i forbindelse med Niels Larsens og Thomas Emil Hansens medvirken (optaget af Louise Christine Larsen, 2021).
10) Tom Sonntag: ”Remenbering Them ” fra cd´en ”View”, 2017.
(Musik: Tom Sonntag).
3. Festivaldag i Vanløse
(se program)
11) Uddrag fra “Sult” af og med Madame Garborg. Guitarakkompagnement: Mika Filborne. (Tekst & musik: Madame Garborg & Mika Filborne). Instruktion: Naja Månsson. Madame Garborg medvirker også på 2. festivaldag på Amager. Mika Filborne medvirker også til festivalåbningen på Amager.
12): Ulla Abildgaard: ”Stille, stille hjerte sol går ned” (Tekst
& musik: Jeppe Aakjær & Thomas Laub) Fra Limbus Teatrets forestilling "Kære Far. Et sidste farvel".
4. Festivaldag på Østerbro
(se program)
13) Mikkel Andersen spiller ”A Souls Journey», 1. sats. (Tekst & Musik: Louis Aguirre). Mikkel Andersen medvirker sammen med Hanne Skov på 2. festivaldag på Amager.
Festivalafslutningen på Christianshavn
(se program)
14) Thulla: ”Stay And Make My day” fra cd´en: “Colony Collapse Disorder”, 2019. (Musik & tekst: Thulla). Thulla medvirker også på 3. festivaldag i Vanløse.
*
Læs mere om festivalen ÆG & HÅB.
Se festivalen på Facebook.
Hør de øvrige festivalpodcasts.
Læs mere på Festivalbloggen.





























