torsdag den 14. april 2022

8: FORVANDLING: 15-års festivaljubilæum

Fotos: Birte Kont fotograferet af Helene Hernflo, 
Ruben Engelhardt fotograferet af Majka Bjørnager, 
Alice Maud Guldbrandsen fotograferet af Vagn Guldbrandsen. 
De øvrige fotograferet og lavet til collage af Michael Svennevig.


I anledning af jubilæet

beretter 8 festivalmedvirkende om,

hvad det har betydet for dem at være med gennem årene:

Lyt med på denne 8. festivalpodcast



Sidst da der var 10-års jubilæum,

fortalte jeg om festivalernes tilblivelse.

I anledning af 15-års jubilæet

har jeg givet ordet videre til nogle af de mange medvirkende.

Mød Benedicte Riis/Tante Andante,

Salim Abdali,

Birte Kont,

Hanne Karin Garborg/Madame Garborg,

Ruben Engelhardt/Rubens Ballade,

Thulla C. Wamberg Kronaie,

Eva Billesbølle Tworek

og

Alice Maud Guldbrandsen



Festivalstemmer:

Thulla C. Wamberg Kronaie:

”Det, der binder festivalerne sammen,

er at de medvirkende har en tilgang fra hjertet.”

&

Alice Maud Guldbrandsen:

”Når jeg tænker tilbage, ser jeg det hele som farverveklatter

på en stor palet, hvor hver især fortæller sin egen unikke historie.

Det er en speciel samhørighed, som festivalerne skaber”.

*

Se videoen i anledning af 10-års jubilæet, hvor jeg fortalte om festivalernes tilblivelse. Thulla komponerede musikken og kreerede billedsiden til den. Se den her.

*

Næste uges podcast:

Foto: Michael Svennevig.


Oscar Vargas Maloney: Brasilien T/R

“Der er både skønheden i sproget og i naturen. For hold da op, sikke et sprog!” 22-årige Oscar Vargas Maloney har lige været i Brasilien, for første gang som voksen, for at besøge sin brasilianske familie: ”Jeg er i et vejkryds. Der er alle mulige veje at gå, hvis jeg skal definere mig selv som person. Det er en kæmpe dybde man får med sig, når man har en dobbelt nationalitet. Der er altid en masse underforståede ting, der glider med ind i ens opvækst, der får betydning for, hvordan man ser verden, hvordan man oplever ting og reagerer”. Oscar fortæller om rejsen, og hvad gensynet har betydet for ham og hans opfattelse af sig selv. Læs mere. Hør podcast. Offentliggøres den 23. april 2022.

*

Der offentliggøres en ny festivalpodcast 

hver weekend frem til august. 

Hør også  

1. præsentationspodcast og læs mere.

og 

2. præsentationspodcast og læs mere.

Alle podcasts er også tilgængelige på YouTube

Foto & layout: Michael Svennevig.

*

onsdag den 13. april 2022

På besøg hos billedkunstneren Lena Gemzøe

 

Foto: Michael Svennevig.

"Jeg sover i en skov om natten

for hos mig vokser træerne ind i himlen"


*

Mød Lena Gemzøe på den kommende festival "FORVANDLING eller ej", når Lena atter bager til festivalåbningen i HF Prøvestenen, 

lørdag den 6. august 2022.

*


-Hvad kan du bedst lide ved foråret?

-Fuglene! Al denne iver. Forleden så jeg en lille mus her på terrassen, men så viste det sig at være en gærsmutteunge, der var så lille at den ikke kunne flyve endnu. Men du skal se mine træer!


Foto: Michael Svennevig.

Vi sidder på terrassen og misser op mod april-solen. Det føles berusende. Efter et par kolde dage tager solen til genmæle. Det skaber forventninger om endnu mere varme.   

Lena insisterer på, at hun føler sig tung og vinteragtig, men det er svært at tro på, for der er en særlig stemning og farve omkring hende. Ikke mindst på de nye billeder, som hun lige er blevet færdig med.

Tidligere fortalte Lena om en rejse til Guatemala. Hun var ude på en lille ø, hvor der ingen veje og biler var. Der var kun naturen og naturens gang - og så havskildpadderne... Børnene løb ned og hjalp de små havskildpaddeunger ud i vandet om aftenen. Der var kun solens gang hen over himlen og naboerne at holde øje med. Det var det hele - og det var skønt!

Lena fortæller om en forestående Islandsrejse, og viser mig en droneoptagelse fra en overflyvning af et helt fantastisk naturområe, der ser så eventyrligt ud, at det synes uvirkeligt. Farverne er uforlignelige. 

Lena kan selv noget med samme farver. Lidt efter inviterer hun mig indenfor i hendes skov. Den kan lige akkurat være i kolonihavehuset, hvor den går fra gulv til loft.



-Jeg sover i en skov om natten, som du nok kan se. Hos mig vokser træerne ind i himlen. Det var også overskriften på en billedserie, jeg har lavet. Som et forsvar for en omvendt Jantelov.

Der var nogle, der ville have noget fra Karlshamn, og jeg forestillede mig at male  nogle af de flotte sten, der er ude ved kysten sammen med et af de der gamle, gamle fyrretrær. De ville have, at det skulle være 2 x 2 meter, men så ville det blive for tomt med de bare felter i siden, så jeg foreslog i stedet at lave træer. Eller rettere begyndte jeg at male træer, og da de så det, blev de begejstrede for det. Og så fortsatte jeg. Nu har jeg malet træer i flere måneder. 



-Har du gjort det før?

-Jeg har lavet en serie, som jeg kaldte "Træerne vokser ind i himlen". Det var en serie, jeg lavede som en protest mod alle "brokkehovederne", der går og brokker sig konstant, det sætter sig på én og hænger fast, og bliver til noget klistret stads. Jeg skabte dem sådan, at træerne gik op og ud i ét med himlen. Jeg har den sidste stående herinde. Den synes jeg er så flot. Vil du se den?


Lena Gemzøe: "Træerne vokser ind i himlen", akvarel (20 x 30 cm), 2022.


-Hvad er det træerne gør?

-Træerne? Stammerne? Jeg ved ikke om de bare illuderer... Jeg har set dem mange gange, når jeg går ude i skoven. De rummer alle farver og faconer. Barken er vidt forskellig fra træ til træ. Jeg har kun taget stammerne. Der er ingen rødder og ingen trækrone. Men jeg kunne godt tænke mig at lave dem 4 meter høje, så der også var løv oppe i toppen. I hvert fald på nogle af dem. 

-Dem du har lavet  er 2 meter høje, de kan lige akkurat være her hos dig. Du har ikke plads til at lave dem højere her. Du har jo ikke 4 meter til loftet.   

-Jo, jeg skal bare have en 4 meter lang træplade, så lægger jeg dem ned. Papiret er kun én meter langt, men så sætter jeg 4 stykker sammen. Selvfølgelig er det svært, men det vil jeg gerne kunne. Her kan du se, at træerne vokser ind i himlen...









Læs mere om Lena i dette kageportræt fra 2019.




Hør Lena Gemzøe 
fortælle om livet på Nokken 
og om mødet med det nordatlantiske 
i denne podcast fra 2018 - i to dele. 



Fotos: Michael Svennevig

*

Læs også de øvrige kuntsnerportrætter 
i samme serie: "På besøg hos..."

*

Foto & layout: Michael Svennevig.

Læs mere om den kommende festival.

*


torsdag den 7. april 2022

FORVANDLING: 2. Præsentationspodcast

 
Foto & Layout: Michael Svennevig.


2.     PRÆSENTATIONSPODCAST

Uddrag fra de kommende 5 festivalpodcasts 

Lyt med her. 


Fotos: Birte Kont fotograferet af Helene Hernflo, 
Ruben Engelhardt fotograferet af Majka Bjørnager, 
Alice Maud Guldbrandsen fotograferet af Vagn Guldbrandsen. 
De øvrige fotograferet og lavet til collage af Michael Svennevig.


15. års festivaljubilæum.

Festivalstemmer: Thulla C. Wamberg Kronaie: ”Det, der binder festivalerne sammen er, at de medvirkende har en tilgang fra hjertet.” Alice Maud Guldbrandsen: ”Når jeg tænker tilbage, ser jeg det hele som farveklatter på en stor palet, hvor hver især fortæller sin egen unikke historie. Det er en speciel samhørighed, som festivalerne skaber”. I anledning af jubilæet beretter 8 festivalmedvirkende om, hvad det har betydet for dem at være med gennem årene: Benedicte Riis/Tante Andante, Salim Abdali, Birte Kont, Hanne Karin Garborg/Madame Garborg, Ruben Engelhardt/Rubens Ballade, Thulla C. Wamberg Kronaie, Eva Billesbølle Tworek og Alice Maud Guldbrandsen. Læs mere. Hør podcast. Offentliggjort den 15. april 2022.



Foto: Michael Svennevig.

Oscar Vargas Maloney: Brasilien T/R

“Der er både skønheden i sproget og i naturen. For hold da op, sikke et sprog!” 22-årige Oscar Vargas Maloney har lige været i Brasilien, for første gang som voksen, for at besøge sin brasilianske familie: ”Jeg er i et vejkryds. Der er alle mulige veje at gå, hvis jeg skal definere mig selv som person. Det er en kæmpe dybde man får med sig, når man har en dobbelt nationalitet. Der er altid en masse underforståede ting, der glider med ind i ens opvækst, der får betydning for, hvordan man ser verden, hvordan man oplever ting og reagerer”. Oscar fortæller om rejsen, og hvad gensynet har betydet for ham og hans opfattelse af sig selv. Læs mere. Hør podcast. Offentliggjort den 23. april 2022.



Foto: Michael Svennevig.


Frode Z. Olsen: ”København – Bagdad”

Hvad laver en dansk politimand i Bagdad? Krigsrøgen havde dårligt lagt sig, da kriminalinspektør og forfatter Frode Z. Olsen kom derned. Frode skriver om det, han har erfaret, men især om det, som aldrig kom med i politirapporterne. ”Jeg blev sendt til Irak i efteråret. På det tidspunkt havde Danmark, sammen med det som man kaldte koalitionen under ledelse af amerikanerne, angrebet Irak og væltet styret. Sadam var drevet på flugt.  Der var stadig borgerkrig. Men hvorfor var vi der? Hvad kunne vi gøre? Rent historisk synes jeg, at det er vigtigt, at det er fastholdt på en eller anden måde. Derfor skriver jeg om det.” Læs mere. Hør podcast. Offentliggjort den 30. april 2022.



Foto: Michael Svennevig.


Maria-Leonore Christensen: Red Maden

Hver morgen i 10 år har Maria-Leonore Christensen hentet overskudsmad fra Irma, Rema, Aldi og Lagkagehuset, og fordelt det mellem venner og naboer - mod til gengæld at få donationer til tre projekter i Uganda, Kenya og Indien for bl.a. gadebørn og børnehjemspiger. Der er nu indsamlet over en mio. kroner. Det blev for nylig fejret ved en fest med etiopisk mad og bagefter med jazz i haven hjemme hos den 74-årige Maria-Leonore Christensen i Kastrup. Oprindelig uddannet lærer fra Berlin, men har arbejdet på Skt. Petri Skole og Kofoed Skole i København, og siden videreuddannet sig som diakonisse, hvilket bragte Maria-Leonore til Vestre Fængsel: ”Der er altid noget at le ad i Vestre Fængsel.” Det tror man gerne, Maria-Leonore har et stort udsyn og en smittende latter. Læs mere. Hør podcast. Offentliggøres den 7. maj 2022.



Foto: Michael Svennevig.


Cindy Lynn Brown & Kenneth Krabat: ”HearSay HørtSagt”

 - et Flugtkatalog. (Podcast i 2 dele)

”Ljubljana. Tidlig sommer 2016, det er der, at det begynder for os. Otte måneder før vi skriver en fælles projektbeskrivelse til Statens Kunstfond, og fire dage før vi bliver kærester, har vi en dag sammen i Ljubljana mellem to rejser og tager på kunstmuseum, hvor der viser sig at være en særudstilling over håndtegnede flugtruter gennem Europa. Korte, nøgterne sætninger beskriver rejserne med detaljer og fakta om antallet af mennesker bag i varevognen, antallet af druknede på vej over Middelhavet, prisen for at krydse grænsen. Vi bliver i adskillige timer, nærstuderer hver og én af de meterlange plancher, fotograferer dem alle i så store bidder som afstanden til den anden væg tillader. Kortene bliver hos os, da vi går derfra.” 5 år efter resulterer det i ”HearSay HørtSagt”. Læs mere. Hør podcast: 1. del  (offentliggjort den 14. maj) & 2. del (offentliggjort den 15. maj).



 Der offentliggøres en ny festivalpodcast 

hver weekend frem til august. 

Hør også den 1. præsentationspodcast og læs mere.

Alle podcasts er også tilgængelige på YouTube

Foto & layout: Michael Svennevig.

*

torsdag den 31. marts 2022

6: Gustav Foss: om frådende raseri og kulsort humor

 



Gustav Foss:

om frådende raseri og kulsort humor

Musik og ord blander sig sammen i Gustavs liv. Musikken var der først, og siden kom ordene til, der nu er resulteret i manuskriptet til det, han selv kalder for ”en skiveskåret rugbrødsroman i fire dele”. Universet i teksterne er kulsort, men også kradsende morsomt. Alligevel skal der bare den mindste lille flamme til, for at mørket viger – og håbet alligevel vinder indpas.

 

Mød Gustav Foss på denne 6. festivalpodcast,

med hans musik fra duoen The PowPow.

 

Brændende asylcentre, incestofre på fire ben, talende toiletter, suicidale pædagogmedhjælpere og udviklingshæmmede, der bliver levende begravet. I Gustavs manuskript bliver læseren præsenteret for alt andet end et yndigt land. Men midt i det mørke Underdanmark, hvor handlingen udspiller sig, er der også håb og drømme. Faktisk trives drømmene i bedste velgående på Danmarks bundlinje, selvom de kommer anderledes til udtryk end i andre dele af samfundet. De blomstrer og nedbrydes for så igen at give nyt liv til de kantede karakterer. For der er lys forude. Foråret er på vej og altid lige om hjørnet.



Uddrag fra manuskriptet:

”Han rokker hovedet fra side til side og sender en røgring mod en bulet silikonefuge. Tankerne bliver til opdigtede barndomsminder om nøgne fødder i soppebassin, indbundne skolebøger, Happy Meal med legetøj og Coco Crazy på en regnvåd eftermiddag med levende fyrfadslys fra Søstrene Grene. ”Klarer du den?” siger en dyb stemme. Den lyder som en vanskabt saxofon. Vrængende og sensitiv på en og samme tid. Kevin fortrækker ikke en mine. Øjnene viger ikke fra silikonefugen. Han er hverken chokeret eller overrasket og tager et hvæs mere. Puff, puff. ”Det ved jeg sgu snart ikke,” svarer han og puster røg ud ad næsen. Den dybe stemme nynner videre på melodien, han fløjtede. Det kilder i albuen. ”Hvad er det for en sang?” spørger han. ”Er det ikke lige meget?” siger stemmen. Han kravler hen og lægger øret til kummen. Den kraftige duft af eukalyptus får næsen til at løbe. ”Er det toilettet, der snakker?” snøfter han i halvvejs undren og høflighed. ”Ja. Og hvem snakker toilettet med?”

 


Musikken på podcasten:

”Treat Me Like A Poolboy”,

“When You Love And Crack”

& “What A Jerk Off”

Af & med

The PowPow



Mød Gustav Foss til festivalåbningen,

Lørdag den 6. August 2022

i HF Prøvestenen på Amager


*

Næste uges podcast :

2. Præsentationspodcast
Lyt til uddrag fra de næste 5 podcasts. Hver weekend frem til festivalen offentliggøres en ny, hvor der er mulighed for at møde en lang række af de medvirkende. Se fotos og læs mere om de næste 5.
  Hør podcast. Offentliggøres den 9. april 2021.

*

Foto & layout: Michael Svennevig.


Lyt til uddrag fra de første 5 festivalpodcasts.
Hver weekend er der en ny. Lyt med her
#forvandling

*

mandag den 28. marts 2022

Anmeldelse: REN HANG IN PEACE (R.H.I.P.) på Fotografisk Center

Foto: Birk Thomassen.


Nogle forestillinger sætter sig i én og åbner sig først langsomt. REN HANG IN PEACE (R.H.I.P.) er en af dem. Det er et billeddigt. Som et stykke fotopapir lagt i en kinesisk fremkaldervæske træder motivet kun gradvist frem. Som kalligraferede skrifttegn skrevet med pensel på en papirvæg. Vi betragter det, mens tegnene vokser frem på væggen. Vi ser i korte blitzglimt et blottet stift lem.




REN HANG IN PEACE (R.H.I.P) er en dansk-kinesisk stedspecifik forestilling, der omhandler den internationalt anerkendte kinesiske kunstfotograf og LGBTQAI+-person, Ren Hang (1987-2017). Om hans liv, værk og indre og ydre kampe som person for at skabe og vise sin kunst.

Forestillingen præsenteres af Nydanskeren Jimbuts Kultturforening, og er skrevet af Jimbut Jun Feng og Gritt Uldall-Jessen. Hovedpersonen, der på scenen udspalter sig i to kroppe, to stemmer og to sprog, på dansk og kinesisk, kommenterer og oversætter løbende hinanden. Sproget holder os tæt på og alligevel på afstand, mens vi hele tiden får lov til at kigge ind i et fremmed land.


Foto: Birk Thomassen.

Vi er i Kina, hvor hovedpersonen deler værelse med 6 andre unge mænd. Han fotograferer dem nøgne, inden de går i bad. De får lovning på en bog med hans billeder. Han tager også billeder af vennernes venner og også gerne af deres venner igen.  Men mange af dem kan ikke have en sådan bog stående. Det må de simpelthen ikke for deres forældre. Men Ren Hang lover dem, at de kan have deres bøger til gode hos ham, han kan passe på bogen for dem, men de skal ikke glemme den, for værkerne vil en dag få en vis værdi.  

”Jeg føler mig som en drage i snor, der svæver rundt i luften.”
Ren Hang, 2013, Beijing, Kina


Foto: Birk Thomassen.

Ren Hang udstiller 33 fotografiske værker i 2017, men det bliver også hans eneste udstilling, før han dør senere samme år - i en alder af kun 30 år.

I det hele taget var det meget svært overhovedet at få værkerne trykt. Flere gange mislykkes det. På et trykkeri bliver det kun muligt efter lukketid, fordi en ven arbejder der, men da de andre på trykkeriet begynder at stille spørgsmål, bliver det umuligt. Det er forbudt kunst, og de kinesiske myndigheder tillader det ikke.

Politiet intervenerer, men han slipper med en advarsel. Han forsvarer sig med, at han ikke gør noget galt, men den kunst han bedriver hører ikke til i Kina. Den er et fremmed element, ligesom han selv er. Der er ikke plads til ham, hans seksualitet og hans kunst.


Foto: Birk Thomassen.


Forestillingen er research-baseret. Manuskriptet bygger på artikler, en portrætfilm, en monolog, fotos, digte, blog tekster og -videoer, om og af Ren Hang, oversat til lejligheden fra kinesisk til dansk. REN HANG IN PEACE (R.H.I.P) udspiller sig site specifik i udstillingsrummet på Fotografisk Center i København og senere på Galleri Image i Aarhus.

De to stemmer og kroppe, der slynger sig sammen til én, i portrættet af Ren Hang, spilles rørende af skuespillerne Zenghao Yang og Troels Kortegaard Ullerup. De er hele tiden til stede ved siden af hinanden. De kommenterer og bærer hinanden. Ligesom i den indledende kinesiske spøgelseshistorie (en genre, der også kaldes Liaozhai) om menneskers kamp med spøgelser. Den unge mand foregiver at være et spøgelse. Et spøgelse, der er så nyligt afdød, at det stadig har bevaret noget af sin fysiske krop. Et spøgelse, der endnu ikke  er blevet til et rigtigt spøgelse endnu. 

Rødt mørkekammerlys og fotobakker på to lave gulvpodier drager os med ind i mørket. Tøris får bølger af røg til at krybe op fra fotobakkerne og bevæge sig ned ad podierne og videre ud over gulvet. Pludselig er vi på en sky, hvor virkeligheden ophører, og kunsten tager over, og vi må snappe efter vejret. Et manende lydunivers hjælper det klangfuldt på vej. 


Foto: Birk Thomassen.

På den ene side poesien og på den anden side knytnæven, der slår midt igennem konventionerne. Poesien og protesten får både krop og mæle af de to smukke, unge mænd, og deres kraftfulde blødhed former udtrykket. Både min kvindelige ledsager og jeg blev meget betaget af dem. Deres lidt distancerede, men alligevel glødende indignation. Johan Sarauw har instrueret dem som to stemmer i én krop. Deres tilsyneladende blidhed kan på ingen tid accellerere og som en bombe afsikres og detonere på et splitsekund. Man kan ikke greje dybden af dem. Som publikum hænger vi ved hver af deres bevægelser og vogter på hvert ord. Vi lytter til klangen af det kinesiske sprog, og forsøger at trænge ind bag de fremmede lyde. Vi hører ikke noget om opvæksten, men får at vide, at han følte sig ensom, udenfor og holdt sig for sig selv. I skolen fantaserer han om skolelærerens nøgne krop og lem. 


Ren Hang ses her fra forestillingen "At skrive digte" (2013) 
af Yiyun Cai på Penghao Theatre, Beijing


Teater er besættelse, og vi bliver udsat for denne besættelse, hvor kunst og pornografi glider ud i ét. Uden at vi faktisk ved, hvad billederne rummer. Men først og fremmest nøgne mennesker og begær. Det er en hyldest til kønnet, til ophidselsen, til det mandlige begær og til det liv, der ikke vil affinde sig med at leve lysterne ud i et privat mørke. Ja, det er en hyldest til røvhullet, sådan som publikum under forestillingen animeres til at gentage teksten, der bliver læst op i megafon, og derved får karakter af  slagord til en demonstration. Det er det ekstreme yderpunk i portrættet af den homoseksuelle kunstner og hans liv og værk i skyggen af samfundets normer. Det overlever, selv om det dør. Det er til, selv om det forsvinder. Det opstår og går til grunde, men det er der, og det har været der. På trods af alt.





REN HANG IN PEACE (R.H.I.P.), 
 af Nydanskeren Jimbuts Kulturforening
på Fotografisk Center, Staldgade 16, 
28. marts til 9. april '22
1 time

Idé og manus: Gritt Uldall-Jessen og Jimbut Jun Feng
Iscenesætter: Johan Sarauw
Medvirkende: Zenghao Yang(CHN) og Troels Kortegaard Ullerup
Lyddesign: Asger Kudahl
Lyselementer: Brian Larsen og Jakob Juul
Scenografiske elementer: Gu Mingwen(CHN) og Veronica Fabon Jacobsen
Fundraising: Gritt Uldall-Jessen og Ann-Jette Caron
Teknik og afvikling: Brian Larsen og Jens Mønsted

Alder: fra 15 år og op

Forestillingen er produceret af Nydanskeren Jimbuts Kulturforening i samarbejde med Ann-Jette Caron, prfrm – produktion og formidling af scenekunst, samt Galleri Image og Fotografisk Center.

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Bikuben-fonden, William Demant-fonden, Københavns Kommune, Aarhus Kommune og S.C. Van-fonden.



"Untitled" (2014) af Ren Hang


Nydanskeren Jimbuts Kulturforening producerer scenekunst om nydanskhed, ytringsfrihed, Danmark-Kina-relationer og beslægtede emner. 
Læs mere.

Spiller også i Galleri Image i Aarhus fra den 22.-28. april ´22

*

SÆRARRANGEMENTER I FORBINDELSE MED FORESTILLINGEN

København
Visning af dokumentarfilm “I´ve Got A Little Problem” af Ximing Zhang (CHN) + introduktion til Ren Hang ved fotokunstner Birk Thomassen den 31. marts ´22 kl. 17.00- 19.00 på på Fotografisk Center.

“Hjemsøgt litteratur i Kina” ved professor emerita Anne Wedell-Wedellsborg den 7. april ´22 kl. 17.00- 19.00 på Fotografisk Center.

Aarhus
Visning af dokumentarfilm “I´ve Got A Little Problem” af Ximing Zhang (CHN) lørdag den 23. april ´22, kl. 14.00 på Øst for Paradis.

Foredrag “Fotografi i Kina og dets historier” ved Dr. Marine Cabos-Brullés (FR) tirsdag den 26. april '22 kl. 10.00 på Aarhus Universitet. Læs mere

*

Se også anmeldelserne af instruktøren, Johan Sarauws tidligere forestillinger:

HEROIN (2021, Teater Faar 302)
DE HOVEDLØSE (2020, Mnngo Park)

Se oversigten over de 

203 andre anmeldelser

*