torsdag den 4. juli 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: Billedhugger Steen B. Langvad

 

"Fuglefænger". Skulpturfotos: Steen B. Langvad.

Vi var tre på cykeltur. Vi havde taget Orøfærgen fra Holbæk og var cyklet hen over øen til Næsby. Forinden havde vi spist frokost Ved Orøstenen, hvorfra der var udsigt til marker og fjorden bagved. Derefter gik det ned ad bakke til Næsby. Lige efter byskiltet lå der en lille café med skulpturer overalt, og da vi var bænket i haven med servering af kaffe, te og kage, var det som at sidde i en skulpturpark. Ejerinden sagde straks: ”I er velkommen til at gå over og besøge kunstneren i hans værksted. I skal bare krydse over vejen og gå 30 meter frem, så er det til venstre.”

I Næsby på Orø ligger der en café, hvor vejen slår et bugt... 
Foto Marianne Kany Birch-Rasmussen. 


Inden vi når frem til værkstedet i en stor lade, kunne vi kigge ud over en grøn eng, hvor skulpturerne stod hele vejen rundt. En større gruppe var netop på vej tilbage fra engen og ind i laden, anført af kunstneren. Han gjorde tegn til, at vi også var velkommen bagefter. Men først gik vi rundt og kiggede på skulpturerne. De var alle i legemsstørrelse. På overfladen lignede de rustskulpturer, men det fik vi mere at vide om, da kunstneren, Steen B. Langvad, bagefter viste os rundt i værkstedet.


"Thor". Foto: Steen B. Langvad.


"Hobo". Foto: Michael Svennevig.


”Fuglefænger” stod midt i rummet, og vi gik rundt om den  og kiggede fascineret på værket. Det var  2½ meter højt og 1½ meter i omkreds. Det var et stort og vildt værk.


"Fuglefænger". Foto: Steen B. Langvad.

”Fuglefænger” var udstyret med en kæmpestor næse, som doktoren i den italienske comedia Dell ‘Arte-maske tradition, hvor den lange næse er en reminiscens fra de masker, som datidens læger bar med stof vædet i noget neutraliserende væske, der skulle modvirke smitte.


"Falkoneren". Foto; Michael Svennevig.


”Fuglefænger” bærer en kasse i hver hånd, hvor en sværm af fugle flyver ind og forsvinder for evigt. Steen forklarer, at det er med henvisning til fuglefangst af sangfugle på limpinde og net i træktiden på rastepladser under sydlige himmelstrøg. Til forskel fra alle de øvrige skulpturer var figuren helt blank, selv om den som alle andre var fremstillet i corten-stål. Steen B. Langvad forklarer: ”Det er samme materiale som de øvrige, selv om den er blank. Det er først bagefter, at værkerne behandles, så de efterfølgende får en rustrød overflade. Men jeg ville ikke kunne bruge gammelt jernskrot fra biler, for jeg skal kunne garantere holdbarheden, men disse skulpturer lavet af corten-stål er uforgængelige. Hvis jeg havde lavet dem af gammelt jern og skrot, ville de skulle have en ny undervognsbehandling i ny og næ, og jeg ville ikke kunne garantere noget som helst, hvad angår holdbarheden, men det kan jeg nu!”


"Falkoneren". Foto: Michael Svennevig.

Sådan virkede de også, da de træder os i møde. Mange står som fanget af tiden. Holdt fast af øjeblikket, og der bliver de stående og minder os om vores egen forgængelighed. Den rustrøde overflade giver mindelser om noget, der har stået der længe. De er gået i ét med naturen og verden omkring dem. Men over mange af dem er der noget lidt sørgmodigt og traurigt. Der er noget tyst over dem. Deres stumhed rækker ud efter os, og måske er det den, vi tager med derfra. Som noget, der har sat sig fast på os, og som vi ikke uden videre kan smøge af os igen. Hvis jeg ikke viste bedre, ville jeg tro, at de var polsk inspirerede, for de minder mig om polsk kunst, der befinder sig på et tårnhøjt niveau, men som også kan virke forstemmende og hård. Det synes jeg ikke, at Steen B. Langvads skulpturer gør, men det er alligevel som om de også kan være runden af en anden kultur. Eller også er de så arkaiske i deres udtryk, at de favner os hen over tiden og derfor kommer til at virke lidt fremmede, samtidig med at de har noget hjemligt over sig. Det er en pudsig dobbelthed. Som om de har stået der altid. På spørgsmålet om inspiration, slår Steen ud med armene. Og det er tydeligt, at det kommer mest fra ham selv.


Foto: Michael Svennevig.

Til festivalåbningen er der mulighed for selv at opleve kunstnerens nyeste værk ”Fuglefænger". Den store skulptur bliver midlertidigt opstillet foran festivalteltet i HF Prøvestenen, lørdag den 3. august, hvor kunstneren vil berette om, hvordan han netop har følt sig inspireret til at fremvise dette, hans nyeste værk på festivalen. Selv siger han: ”I år vil jeg gerne deltage med værket ”Fuglefænger”, den passer godt ind, og jeg kan sagtens nå at få den færdig med det udtryk, jeg gerne vil have.”

 

Foto: Michael Svennevig.




STEEN B. LANGVAD:

Steen B. Langvad er uddannet grov- & klejn­smed, illu­strator og frihånds­tegner.
Steen har i mange år arbejdet for GADs Forlag og Naturhistorisk ­Museum Århus som freelance illu­strator og fri­hånds­tegner. Det er blevet til mange fag­bøger, tidsskrifter og under­visnings­materiale gennem årene og flere kommer til.
Steen anvender materialet cortenstål til sine skulp­turer, da stålet er ufor­gængeligt — ligesom histo­rien. Ifølge Steen giver stålet utrolig meget effekt tilbage, sam­tidig med at man kan få udtryk frem, som ikke lader sig gøre med andre materialer.
I sine skulp­turer forener han sin faglighed som smed og illu­strator med sin viden, erfaring, formforståelse og store interesse for historie­fortælling, natur, dyreliv og kunst. For Steen er Natur og Kultur eet.


Foto: Michael Svennevig.


Her er plakaten til festivalåbningen

hvor Steen B. Langvad medvirker,

lørdag den 3. august kl.12-20

i HF Prøvestenen på Amager.

Se programmet for dagen.


UPDATE: 

Desværre er Steen B. Langvad alligevel ikke med på årets festival, 

men vi håber, at det i stedet kan lade sig gøre i 2025. 



Festivalmaleri: Hanne Svennevig med indsatte fotos fotograferet af: 
Satyadev Barman, Sofie Birkmose, Jakob Wandam, Pernille Næsheim og Michael Svennevig.


Festivalmaleri: Hanne Svennevig.

*

onsdag den 3. juli 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: Klint - et sted indeni


Fotos: Michael Svennevig.


HØR PODCAST



KLINT - ET STED INDENI

Forfatter Anne Nielsen skriver på sin 3. roman om opvæksten ved Klint i Odsherred, nær Nykøbing Sjælland. Vi tager med hende derop sammen med festivalarrangør Michael Svennevig og hans far, Erik Svennevig. Alle tre har haft Klint som et omdrejningspunkt i deres liv. De betræder sammen det gamle istidsformede landskab, mens minderne fører dem videre ad gamle veje og stier. 

 

Picture
Foto: Michael Svennevig.


Anne Nielsen skriver denne gang med inspiration fra sin egen tid i Klint, der har været skelsættende for hende. Anne Nielsen har blandt andet udgivet romanerne ”Snefald” (2011) og ”Natbog” (2016). På sidste års festival fortalte Anne om arbejdet med romanen. Det blev til podcasten ”Med døden som en form for drivkraft” optaget på sikker afstand - i København. I år har de bevæget sig tilbage til stedet, hvor det hele startede.  





Læs uddrag fra 
Anne Nielsens kommende roman 
med arbejdstitlen
"Et sted indeni, der hedder Klint"

Det var som at gå i en levende, åben tunnel, ind mod en anden tid; deres Klinttid. Den gamle faldefærdige bygning, som hun aldrig rigtig havde vidst, hvad var, stod der helt uforståeligt uforanderligt, lænet ind mod jordskrænten, der hørte til Gunnar Vognmands grund henne på hjørnet af Skovløbervej. Hun passerede den hvide gård overfor, der lå lavere end vejen; dengang havde den lignet en, der var sunket i knæ og lukkede sig om sit uplejede selv, som om den ikke længere var en del af landsbyen og livet der. Men nu strålede den nymalet og istandsat. Nogen fra en nyere tid var tydeligvis kommet til med virkelyst og mod og havde givet den et helt nyt liv.

Så var hun henne ved Trommetræet for foden af Skovløbervej. Det store lindetræ, som havde været et centrum for det gamle bondeliv i landsbyen, hvor bønderne delte de kostbare markredskaber med hinanden og stillede dem omkring træet efter endt brug. Og endnu tidligere havde klinteboerne afholdt deres bystævner omkring træet med oldermand, tudehorn og hver gård sin sten at sidde på. Sten, som siden var blevet brugt i forbindelse med bygningen af en sluse et sted ude ved skoven og havet, så cirklen omkring træet var blevet brudt, og centrum for livet i landsbyen forflyttet til andre steder og tider.

Hun lagde hånden på den gamle, barkede stamme og så op i det grønne bladhang. Opdagede, at bladene var hjerteformede og så gennemlyste, at hun tydeligt kunne se deres trådtynde skelet. Hun plukkede tre og lagde dem forsigtigt ned i sin taske, så de ikke blev krøllede eller gik i stykker. Når hun kom hjem, ville hun lægge dem i pres i en bog. Siden måske sætte dem op i en trekløverformation i en billedramme. Et symbol på børnene og hende.





 Mor er ovre på gården, siger mormor, så jeg løber over til hende. Mette og hun står og snakker sammen ude på gårdspladsen. Mette har briller på og gråt hår, som sidder i en knold på baghovedet. Hun har et langt forklæde uden på sit tøj i dag. Ved siden af hende står der en stor træblok. Den står lidt skævt, fordi der stikker runde sten op af jorden på gårdspladsen, så man skal passe på, at man ikke falder over en af dem, især hvis man løber.

Jeg står lidt på afstand af dem og kigger på Mette. Hendes hals er tynd, faktisk ligner hun lidt den høne, der går rundt og kagler og pikker i jorden. De holder op med at tale, Mette går hen og fanger hønen, som basker med sine rødbrune vinger og lyder, som om den skriger på sit hønesprog. Jeg kan se, at mor synes, det er spændende, at Mette lægger hønen oven på træblokken og holder den fast med den ene hånd, mens hun griber fat i noget, der ligger på jorden bag træblokken. Så løfter hun det op i luften og svinger det ned mod den skrigende høne. Mine hænder er fløjet op og har lagt sig hen over mine øjne. Ud mellem fingrene ser jeg, at det, hun svingede, nu sidder fast i træblokken. Hønens hoved ligger på gårdspladsen, stenene er blevet røde, hønens krop vælter ned af træblokken og giver sig til at løbe rundt på gårdspladsen, jeg forstår det ikke, Mette ler, jeg klamrer mig til en træstamme, jeg kan overhovedet ikke lide hende mere, og hvordan kan mor stå der så roligt og se på den stakkels hovedløse høne, der løber omkring? Træstammen bevæger sig, jeg ser op. Det er slet ikke en træstamme, men Krestens brune bukseben. Tårerne tværer det hele ud, jeg kan heller ikke sige noget, vil ikke vente på mor, vil hjem nu, løber hen mod porten og vil aldrig, aldrig over til Mette igen.




Mød forfatter Anne Nielsen 
til festivalafslutningen på Christianshavn,
søndag den 11. august 2024 kl. 13-16
i Gårdhaven ved Dansk PEN, Dronningensgade 14 
- og ellers i Dansk Forfatterforening, Strandgade 6 
- et par gader derfra, hvis det ikke er udevejr.

Se programmet for festivalafslutningen .


Foto: Michael Svennevig.


 *



Festivalmaleri: Hanne Svennevig.


VERDEN ER FULD AF VEJE
Festival om drømme og portrætter
3. - 14. august 2024
5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen.

tirsdag den 2. juli 2024

Mød fire litterære giganter på festivalen: Dostojevskij, Kafka, Dickinson og Johannes V. Jensen




Johannes V. Jensen (1873-1944)


Poul Parsberg fortæller om Johs. V. Jensen:

”Alle kender vel “Kongens fald”, men har Johannes V. Jensen skrevet om queer????
I 1936 skrev han en novelle om dette emne. Ud over det, handler den om naboskab, had, kærlighed og masochisme.
Beskrivelsen af miljø og personer er, efter min menig, forrygende og han formår på 4 sider at få os rundt i hele følelsesregistret.”
Så glæd jer til 11 minutter i selskab med J. V. Jensen, og skuespilleren Poul Parsberg.

Oplev det på 2. festivaldag

tirsdag den 6. august kl. 15-20

i GLOBAL Art Gallery i Vanløse

Se program for dagen


Skuespiller Poul Parsberg.



Frans Kafka (1883-1924)
Andy Warhol (1980)


Stig Dalager fortæller om Franz Kafka:

I 2024 er det 100-året for den tysktalende, tjekkiske forfatter Franz Kafkas død. Kafka har kun udgivet ganske lidt, men han læses stadig over hele verden og er mere aktuel end nogensinde - også blandt yngre læsere. Hvorfor, hvem var han, og hvad gør ham til noget helt særligt? Det får man indtryk af i romanen "Kærlighedens spøgelser" af Stig Dalager, der er 1. del ud af tre om  Franz Kafka.  

Der er en anmeldelse på vej. Læs uddrag af anmeldelsen.

Oplev det på 3. festivaldag

torsdag den 8. august kl. 19-21

i Salonen på Østerbro

Se program for dagen


Forfatter Stig Dalager.



Fjodor Dostojevskij (1821-1881).

.

Birgitte Hesselaa beretter om Fjodor Dostojevskij:

"Det døde hus" er Dostojevskijs beretning om livet i en lejr i Sibirien, som han selv lærte det at kende igennem fire år som fange, dømt for statsfjendtlig virksomhed. Her mødte han repræsentanter for hele det russiske samfund og alle dele af landet. Her lærte han det almindelige folk at kende på en måde, som ingen af hans samtidige forfattere havde mulighed for. Og han mødte alle typer af forbrydere, fra den unge, uskyldigt dømte til massemorderen. Tiden i lejren satte dybe spor i resten af forfatterskabet, hvor forbrydelsen og det, han kaldte ”forbrydelsens psykologi” er hovedtemaer. Men "Det døde hus" er også en læseoplevelse i sig selv og indgår i den russiske fængselslitteratur – en særlig russisk genre – som et af dens største værker.

Oplev det på 3. festivaldag

torsdag den 8. august kl. 19-21

i Salonen på Østerbro

Se program for dagen


Forfatter & dramaturg Birgitte Hesselaa.



Emily Dickinson (1830-1886).

Bente Clod fortæller om Emily Dickinson: 

43 år har forfatter Bente Clod (født 1946) tilbragt sammen med Emily Dickinsons digtning. Det har ført til oversættelsen af Dickinsons digte med udgivelsen "På min vulkan", (2005/2016) og romanen "Emily Dickinson. Skrift og Drift" (Gladiator, 2023). Emily Dickinson (USA 1830-1886) levede i Amherst, Massachusetts, men hendes digtning har siden spredt sig til store dele af verden. 

Læs mere, hør podcast og se anmeldelse.

Oplev det på 2. festivaldag

tirsdag den 6. august kl. 15-20

i GLOBAL Art Gallery i Vanløse

Se program for dagen

 

Forfatter Bente Clod.
Foto: Michael Svennevig.

*


Læs mere.
*

mandag den 1. juli 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: Anmeldelse af 8 værker på festivalen (2:2)

 

Bogforsiderne til de anmeldte værker.

Som noget nyt er her en oversigt over og uddrag fra anmeldelserne af mange af værkerne,  der præsenteres på festivalen. Hvert år medvirker 30 nye kunstnere. Det er for at sætte ekstra fokus på de overvejende debuterende forfattere og digtere.

Indtil videre er der anmeldt 10 værker.

Her er yderligere 8 uddrag/smagsprøver fra anmeldelserne af nogle af de øvrige værker,  der er med på festivalen:



HANS HENRIK RASMUSSEN

SPEJLTRÆET

"Romanen beskriver en evig venten. En slags afventende utålmodighed efter at give sig livet i vold og at træde ud i det. Efter at blive ét med det og endelig finde en form, et mål og en tone i livets enorme symfoni."

- er allerede offentliggjort -

Læs hele anmeldelsen




JAKOB HERO

IKKE ET KIRSEBÆR

"Historien forgrener sig vidt omkring på romanens 458 sider, men det hele holdes i stramme tømmer af den meget kapable forfatter. Det er en fornøjelse at være med på køreturen til Østrig. Hero har en vedholdende og insisterende forfatterstemme. Han satser det hele og søger helt ud, hvor tilværelsen står på spil, og eksistensen knager." 

- er allerede offentliggjort -

Læs hele anmeldelsen



STIG DALAGER

KÆRLIGHEDENS SPØGELSEER

"...det er drømmen som begge forfattere har til fælles. Men det er netop også noget af det spændende og dragende ved første del af flerbindsværket, for i romanen brydes temperamenterne, og det er tydeligt at Dalager går langt for at møde Kafka, der har efterladt sig mange dagbøger, der inkorporeres i teksten ligesom Kafkas andre værker. Det hele centrifugeres og ud af dette kommer der dette dragende første bind af KÆRLIGHEDENS SPØGELSER."



JIM HØJBERG

DEN AFRIKANSKE ARV

"Det fortælles med stort kendskab til kulturen og med et glimt i øjet. Det er et spændende afrikansk ridt. Vi er hele tiden på farten. Det går over stok og sten. Det handlingsorienterede sker på bekostning af de mere karakterdrevne beskrivelser, men det er spændende fortalt."

- er allerede offentliggjort -

Læs hele anmeldelsen



SINUS REUSS

DEN VIGTIGSTE ROLLE

"Jeg tænkte fra starten, at temaet nok ikke ville holde til at udspille sig gennem en knap 500 sider lang roman, men der tog jeg fejl. Romanen handler også om fordomme og de forestillinger vi gør os om hinanden. Men måske handler den ikke mindst om, hvordan vi selv bliver holdt fast af disse forestillinger og fordomme."


- er allerede offentliggjort -

Læs hele anmeldelsen




ORHAN DOGRU

EN STIKLING AF MIN KÆRLIGHED

"Nydanskerens dilemma er at drømme på ét sprog, tale på et andet og skrive på et tredje, så det hele ramler sammen i et fjerde sprog – sådan som det sker i teksten i denne digtsamling, hvor sproget klinger med en fremmed eksotisk tone, der måske nok skurrer lidt på dansk, men samtidig tilfører det også det danske sprog nogle tiltrængte nye dufte og følelser."

- er allerede offentliggjort -

Læs hele anmeldelse



PER BLOCH

ROSA I AL SLAGS LYS

"Alt det banale bliver væsentligt og det væsentlige bliver banalt. Humoren bærer det igennem. Den er grum, barsk og overraskende. Det hele ligger indlejret i sproget og tonen som trænger igennem fortællingen. Lukas er forelsket i Rosa. Det er sket mange gange før. Alle han elsker hedder Rosa. Det gør det meget nemmere, når de ikke får nye navne."

- er allerede offentliggjort -

Læs hele anmeldelsen


MUSHIDA ZAMAN

USTANDSELIGT FORÅR

"Der er så megen visdom og direkte tale i novellerne at de virker forfriskende som efter en farvestrålende regnbue. Der er stadig kulturforskelle, for hvor regnen for os vesterlændinge kan stå for noget lidt trist og tungsindigt, repræsenterer det for Mushida Zaman stor lidenskab, håb og glæde."

-  er allerede offentliggjort  -
Læs hele anmeldelsen


*


Læs flere af festivalens boganmeldelser:


Læs mere.
*

onsdag den 26. juni 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: Billedkunstner Laura Bach Skou

Foto: Kristian Granquist.


HØR PODCAST



Foto: Kristian Granquist.

LAURA BACH SKOU & SALONEN

For 1½ år siden overtog billedkunstner Laura Bach Skou Salonen på Østerbro. I sine multidimensionelle værker illustrerer hun universets orden og skønhed, men virkeligheden lader sig ikke helt ordne og arrangere på samme vis. Eller måske gør den alligevel? Hør Lauras fortælling om arbejdet og glæderne ved kunsten i galleriet i Salonen. Og ikke mindst alle menneskemøderne, der er det mest inspirerende af det hele.



Laura Bach Skou udstiller i Bagsværd Kirke
fra 4. Juli til og med 1. September 2024.





Musik: Michael Svennevig.




Om at søge - og finde.

Laura Bach Skou fortæller:

"Jeg nyder Salonen - som et levende billede, der er forlængelsen af mine multidimensionelle værker. Men det er også et selskabslokale, hvor vi sætter rammerne for fester og mærkedage."








Næste uges podcast:

Foto: Michael Svennevig.

KLINT - ET STED I MIT HJERTE

Forfatter Anne Nielsen skriver på sin 3. roman om opvæksten ved Klint i Odsherred, nær Nykøbing Sjælland. Vi tager med hende derop sammen med festivalarrangør Michael Svennevig og hans far, Erik Svennevig. Alle tre har haft Klint som et omdrejningspunkt i deres liv. De betræder sammen det gamle istidsformede landskab, mens minderne fører dem videre ad gamle veje og stier. 

Offentliggøres fredag den 5. juli 2024.

*

Læs mere.
*