Jeg har det svært med morskabsteater. Sidst jeg så en forestilling som løftede mig og fik mig til at tænke nye tanker, var da jeg så Flemming Jensens ”Mogens & Mahmoud” på Folketeatret. Forestillingen fik mig til at le af mig selv og verden, og af de mange underlige måder vi behandler hinanden på. Det samme skete til den vellykkede premiere i aftes på Teater V i Valby.
Latteren frigjorde noget i mig.
Alene titlen, SKETCH SJOV, er dejlig uprætentiøs. De tre skuespillere: den selvsikre og stilbevidste Gordon Kennedy, den fjumrede Kristian Holm Joensen og den smukke Filippa Suenson startede med at komme ind på scenen i tynde, sorte figursyede jakkesæt.
Der er en planlagt og kalkuleret elegance og skødesløshed over dem, som de står der parate til at træde ned i en tradition, der rummer andet end dans og sjov.
Det er befriende gakket i den efterfølgende sketch ”Hos fiskehandleren” om de to jyder, hvor den finurlig Kristian Holm Joensen iført tophue og munter humør kommer ind og spørger Gordon Kennedys fiskemand om, hvad han har i sit net i dag. Derfra udvikler det til noget, der ikke giver nogen mening i referat. Det sjove ligger ikke i teksten, men i spillet. Det kunne ligeså vel være Keld & Dirch. Det er så bekendt. Vi kender formen. Timingen er knivskarp. Dette med at få det til at se så let og legende ud, er det sværeste. Det er de vanvittig gode til, de to.
I ”Svæv med Lars & Lone” arbejdeer to afdankede småfuskende gøglere (Holm Joensen og Suenson) hårdt for at opretholde illusionen om at hun kan svæve. Men Lone er fra Rødovre, og ingen af dem er særligt æteriske i deres meget lidt glamourøse svævenummer. Lars fortæller om deres sidste optræden, at Lones trikot sprak. Kristian Holm Joensen er fantastisk til at spille disse håbløse typer.
Også i nummeret ”Pigen fra Fyn”, hvor han lige er ankommet til hovedstaden med 4-toget, og hvor han som ung uskyldig pige (ja, med paryk og høje hæle) fra Fyn møder en sælger fra Nyboder Rejser, der vil vise hele verden frem – på et hotelværelse i Nyhavn, viser det sig. I bund og grund forudsigeligt fra start til slut, og selvfølgelig ender de to i kanen sammen. Pigen fra Fyn får aldrig set verden, men dog Nyhavn.
Det er en svær balance, for spilles det ikke overbevisende nok, fungerer det ikke, og spilles det for manieret (som pige), falder det til jorden - både sketchen, potensen og den lovede rejse. Men alting ender som det skal, selv om uskylden ryger. Men det skal den også i en rigtig revy, for det er ikke kun for sjov.
Gordon Kennedy og Filippa Suenson er i ”Fungerer ikke” enige om at Kristian Holm Joensens solonummer ”Edderkoppen” slet ikke fungerer. De gentager det gang på gang, og lige meget hjælper det. Kristian Holm Joensen er udstafferet som edderkop iført Lars Lykke-maske. Alene den måde han krumbøjet står på overfor deres smarte figursyede jakkesæt, opsummerer hele revyen. Det går som dramatisk akse gennem flere numre. For Kennedy og Suenson kan det med at være smarte, trendy og checkede, mens det er lige modsat med Joensen, for han kan ikke, har det ikke i sig - og vi elsker ham for det. Alligevel forstår vi det godt, for det er kikset og for meget af det gode med det politiske satirenummer med edderkoppen. Men netop i vægringen af det politiske til fordel for det ublu publikumsbejleri med hjernedøde showrutiner og falbelader, som vi klapper af, kommer vi også til at klappe af vores egen hjerteløshed – og det gør ondt. Det er flot at ramme os i dette vores mest bløde punkt. Derved giver det hele mening, og vi får noget at tænke over – hvis vi altså tør.
Filippa Suenson går lige i kødet på publikum med sin tekst ”Au Pair”, der er en grum beretning om den danske familie med det kæmpestore hus, hvor pladsen er så trang, at der kun er plads til pigen på et ganske lille hummer nede i kælderen, hvor der lige akkurat kan stå en seng. Ja, pladsen er så trang i huset at ægtemanden, når konen er på forretningsrejse, kommer ned for at sove i au pair-pigens seng. Hvordan det ender, skal ikke røbes her. Der må man tage til Valby, for at opleve det.
Suensons godnatsang, ”Det er så få det kommer til at ramme”, er nok ikke let at falde i søvn til, men den afleveres med så stor sødme og charme at det varer noget, inden man mærker brodden – og føler stikket. Også ”Sociologisk have” har brod og bid.
Sangnumrene ”Respæk” (om Grønlandsk spæk og guld), ”Do Dhat Shit” (jo, det er rigtigt stavet - og har tydelig indisk inspiration) og ”Danmarks dejligst” er skønne. Måske er det kun nummeret ”Praktikanterne”, der rammer helt ved siden af, men understreger også, hvor godt resten er.
Gordon Kennedy og Kristan Holm Joensen er formidable i sketchen ”Tips for enlige mænd”. Vi har set det 100 gange før, og alligevel er deres timing så fin, at det får os til at le, selv om teksten er lige så ølvommet som personerne. Vi ler af deres uduelighed, og af vores egen menneskelighed. For det er noget af det fine ved revyen, at humoren både er ramsaltet og varmhjertet. Teksterne, skrevet af de medvirkende selv, er en pose blandede bolsjer og der er også syrlige drops imellem. Men det mavesure afleveres så smilende, at vi først opdager den bitre bismag, når den begynder at brede sig indeni.
Aftenens sjoveste og mest udgakkede nummer var Kristians Holm Joensens ”Danser med kylling”, hvor han udførte en fænomenal dans med en plukket hovedløs kylling. Det var på én gang makabert, morsomt og sært poetisk. Som revyen i Valby er, når den er allerbedst. For den er både dybt håbløs, rablende morsom og tindrende veloplagt. Nærmest som en forelskelse.
Tag til Valby og bliv forelsket!
Premiere:
lørdag den 25. maj 2013
Medvirkende:
Gordon Kennedy, Kristian Holm Joensen og Filippa Suenson
Revyens tekster er skrevet af de medvirkende
Instruktion: Pelle Koppel
Teater V. i Valby.
.JPG)
