



















Om teater, litteratur, forfattere og mødet mellem udenlandske og danske kunstnere. Teateranmeldelser, festivalomtaler og beskrivelser af egne bøger og dramatik.




















”Forvirring” er den afsluttende historie i bogen. Den siger det hele. Jo., det er forvirrende. Også for hovedpersonen, for hun ringes op af Anna, der fortæller, Frank skal bisættes næste dag. Hovedpersonen aner ikke, hvem de to er, men siger alle de rigtige ting – og går med til bisættelsen, for at få den historie ”på plads” – som der står. Hun går ikke med til den efterfølgende kirkekaffe, men lyver sig undskyldt med et lægebesøg – og skynder sig væk derfra. Da hun vil låse sin cykel op, passer nøglen ikke. Det er alligevel ikke hendes cykel. Hun ved ikke, hvor den er. Hun vil bare væk og ”lægge afstand til den kirke. Til fortiden.”
Camilla
Guldager Troelsøs HVAD ER MENINGEN? Består af en række kortprosastykker. Små
noveller og enkelte digte, der alle kredser om at finde en mening. Eller
genfinde den.
De
skiftende personer er alle nedbøjede og forsømte, forsmåede og tilsidesat. Der
er ikke meget håb at finde der, og så alligevel. For det er her humoren lægger
sig forsonligt og lindrende hen over de strabadser som personerne udsættes for.
Det handler både om store eksistentielle valg i tilværelsen, eller måske
snarere om de valg der ikke bliver taget, men også om små bagateller, der
antager bjergformationer og helt spærrer for udsynet
Der
er megen venten og stilstand i de korte tekster. Smerterne bliver blotlagt med
raske hug. Der bliver ikke skubbet noget under tæppet. Alt lægges frem, og det
virker befriende.
De
burde måske nok blive endnu mere knugende og knudret af det, men det er som om
det understøtter de menneskelige strabadser og dilemma som vi alle lever med.
Sådan så det pinlige og tavsligt personlige med ét bliver til noget generelt
som alle vil kunne spejle sig – i højere eller mindre grad. Ved at opridse
denne gebrækkelige og endeløse række af nederlag, kunne det hele let blive så
ynkværdigt, at det ikke er til at holde ud, men det modsatte sker. For det er
jo noget vi alle er fælles om. Vi har alle prøvet det, men dog sjældent i så
udpræget grad som det er gengivet i historierne. Men vi kender det godt, og
denne form for genkendelses er entrébilletten til at finde meningen. Det er nok
tvivlsom om projektet lykkes for forfatteren, men jeg tror heller ikke at det
er, hvad det egentlig handler m, selv om det navngiver projektet og udgivelsen.
Det
vigtige er ikke så meget spørgsmålet som det er e mange forsøg og tilløb til at
finde plausible forklaringer.
Nogle
af teksterne slår hårdt, mens andre er mere forsonlige. Andre har et
humoristisk skær over sig, så jeg som læser kommer til at le. Men det er en
skyldig latter, og der er ikke noget befriende over latteren. Det er mere
overleverens latter, der gør at man kan holde det ud, for det skrives direkte
på smertepunkterne. Det gør det til en stærk og uforsonlig oplevelse. Man slår
sig let på teksterne. Det er også en fortælling om et liv med flere diagnoser.
Det
er en ganske tynd udgivelse rent sidemæssigt – bare 83 sider, men indholdet
folder sig alligevel ud i al sin bredspektrede gru. Det er gru og latter. Det
gør ondt, men over det hele gjalder latteren, for den virker livgivende og den
bringer lys ind i tekstens mørke. Det er en stærk og hudløs oplevelse, der
hermed være sig anbefalet.
Bogens
illustrationer samt forsideillustrationen er alle kreeret af forfatteren, og de
lægger streger til ordene. Det kommer til at passe rigtig godt sammen.
Camilla Guldager Troelsø:
HVAD ER MENINGEN?
(mellemgaard, 2022)
Hør podcast
Farverne
er vilde, glade og meget optimistiske, og de står i stor kontrast til teksterne
i Camillas tre bogudgivelser: ”Balancegænger” (2013, Mellemgaard), ”Bare
hverdag” (2018, Brændpunkt) og ”Hvad er meningen?” (2022, Mellemgaard). Inspirationen
kommer fra det skæve, det svære og det helt almindelige.
Camilla
Guldager Troelsøs HVAD ER MENINGEN? Er en tekstcollage. En række
kortprosastykker. Små noveller og enkelte digte, der alle kredser om at finde
en mening. Eller genfinde den. Der er megen venten og stilstand i de korte
tekster. Smerterne bliver blotlagt med raske hug. Der bliver ikke skubbet noget
ind under tæppet. Alt lægges frem, og det virker befriende.
Uddrag
fra festivalanmeldelse:
”Forvirring”
er den afsluttende historie i bogen. Den siger det hele. Jo., det er
forvirrende. Også for hovedpersonen, for hun ringes op af Anna, der fortæller,
Frank skal bisættes næste dag. Hovedpersonen aner ikke, hvem de to er, men
siger alle de rigtige ting – og går med til bisættelsen, for at få den historie
”på plads” – som der står. Hun går ikke med til den efterfølgende kirkekaffe,
men lyver sig undskyldt med et lægebesøg – og skynder sig væk derfra. Da hun
vil låse sin cykel op, passer nøglen ikke. Det er alligevel ikke hendes cykel.
Hun ved ikke, hvor den er. Hun vil bare væk og ”lægge afstand til den kirke.
Til fortiden.”
Læs hele festivalanmeldelsen
Humoren
er den forløsende faktor, ellers havde det heller ikke været til at holde ud.
Det bliver aldrig larmende morsomt, men lige akkurat muntert nok til at de
sukrede bitre drops glider ned.
Det
er en smal udgivelse – på mange måder. Også af omfang. Blot 83 sider, men til
gengæld er de komprimerede følelser, så kompakte og smertelige, at de 83 sider
er alt rigeligt – eller faktisk er de alligevel ikke nok. Jeg glæder mig
allerede til næste bogudgivelse.
Musikken på podcasten er af og med trioen
Rosenvinge, Christensen & Svennevig
*
Karin Feit Almberg: TOMRUM
Et pludseligt og for tidligt dødsfald er noget af det sværeste at komme sig over, fortalte præsten. Man er i chok. Man forstår ikke. Man fik aldrig sagt farvel. Og man savner ud i det ekstreme. Karin krammede sin ægtefælle om morgenen, og han sagde ”Jeg glæder mig til i eftermiddag,” fordi de to havde planlagt en tur sammen. Men selvsamme eftermiddag fik hun hans vielsesring og ur i en plasticpose af sygeplejersken på hospitalet. Det er nu 8 år siden Karin Feit Almberg oplevede det, som hun året efter skildrede i den essayistiske bog ”TOMRUM. I chok – og tiden efter et dødsfald” (Eksistensen, 2016).
Kat Lassen:
Den anden kat – URKATTEN
”Mine
bøger handler om håb!”
Da Kat kom op til mig på kvisten, havde hun en kat under armen. Ikke en rigtig kat, men en katteskulptur. Hendes haveskulpturer er lige så finurlige som hendes børnebøger. Sidste år udkom Fru Kuk (2022), der umiddelbart fremstår som et farverigt og spøjst fantasyunivers, men bag den muntre overflade gemmer sig en historie om sorg og savn, og hvordan man forholder sig til at miste. Hør podcast (YouTube). Læs mere. Offentliggjort den 19. maj 2023.
Annemette
Albrectsen:
Ballade i pauserummet
Annemette Albrectsen arbejdede først 25 år som kostumedesigner til teatrene, men lavede også haute couture og brudekjoler. Det var alt det, hun havde drømt op, men det var alligevel på tide at søge videre. To af pavillonerne ind til Kongens Have blev til galleri og teater. Det blev til 12 år der, og det hele blev samlet, da Annemette for 7 år siden overtog Salonen på Østerbrogade 222. Det blev til kombineret galleri og cafe – og stadig med plads til Verdens Mindste Teater. Men en dag var det igen tid at drage videre, og det er stående på tærsklen til denne nye rejse, at Annemette er med på denne podcast. Hør podcast (YouTube). Læs mere. Offentliggjort den den 26. maj 2023.
Karin Feit Almberg:
TOMRUM
Et pludseligt og for tidligt dødsfald er noget af det sværeste at komme sig over, fortalte præsten. Man er i chok. Man forstår ikke. Man fik aldrig sagt farvel. Og man savner ud i det ekstreme. Karin krammede sin ægtefælle om morgenen, og han sagde ”Jeg glæder mig til i eftermiddag,” fordi de to havde planlagt en tur sammen. Men selvsamme eftermiddag fik hun hans vielsesring og ur i en plasticpose af sygeplejersken på hospitalet. Det er nu 8 år siden Karin Feit Almberg oplevede det, som hun året efter skildrede i den essayistiske bog ”TOMRUM. I chok – og tiden efter et dødsfald” (Eksistensen, 2016). Hør podcast (YouTube). Læs mere. Offentliggjort den 9. juni 2023.
Cecilie Rosdahl:
Tag med til motorcykelreception!
”Det er en
gravid motorcykel… eller en gravid kvinde med en motorcykelbaby!”