



















Om teater, litteratur, forfattere og mødet mellem udenlandske og danske kunstnere. Teateranmeldelser, festivalomtaler og beskrivelser af egne bøger og dramatik.




















Elizabeth Japsen
har i romanform skrevet om sin oldefar, der var stærk mand i cirkus.
”Jeg har
aldrig mødt ham, for han var død, før jeg blev født, men min mormor omtalte
altid sin far som SMUKKE HERMAN.”
Elizabeth
skrev fagbogen »Ingrid Jespersen og hendes skole« (Forlaget Klim, 2003). Om dengang kvinder måtte slås for
ordentlig uddannelse.
”Bagefter
undrede jeg mig over, at jeg ikke i stedet havde skrevet om min oldefar, for det
er vigtigt at skrive om de fattige. Dem er der ingen, der interesserer sig for.
Der var ikke noget at finde i arkiverne, så det er baseret på, hvad jeg har
hørt og har kunnet huske. Men det meste er noget jeg har fundet på. Der er
nogle tråde i hans liv, som jeg har forstået ham ud fra. For eksempel at han
bliver skilt fra sin bror og at de kommer hen på hver sin gård. Vi er ude på
landet i 1880-1890.”
Efter en vild ungdom blev Elizabeth socialrådgiver, og der var det en fordel med hendes spraglede baggrund, for hun kendte alle de værste rødder i byen og var venner med flere af dem, og havde derfor ingen problemer med at tale med dem. Hun kendte til deres liv.
"Som datter af en kommunistisk modstandsmand har det altid været naturligt for mig at engagere mig politisk.”
Læs et uddrag:
”Herman, vi
er kun fattige klovne. Vi får folk til at le. Le af sig selv. Det er en stor
kunst, for folk ler helst af andre - det tror de også at de gør, når de ser os
gøre vore streger. Men, vi spiller jo bare mennesker, trækker alt det frem i
os, som alle har i sig. Vores hovmod, den måde, den store tryner den lille.
Viser verden dårskaben. Vi falder over
vores egne ben, men vi er aldrig rigtig onde.
For vi ved, at gråd og latter er tvillinger. Vi forløser folk. At grine og at græde renser sjælen lige godt,
løfter en væk fra alt det, der dækker over sjælens inderste, det rene, det
barnlige, uforbeholdne. Så, vi klovne har meget at være stolte af.” (s. 127)
Uddrag fra festivalanmeldelsen:
”Romanen er
velskrevet og godt fortalt og har en varme, som læseren sidder tilbage
med efter endt læsning. Den har en særlig glød i beretningen om, hvordan livet
leves og spirer, hvor besværlighederne er størst. På den måde er det en hyldest
til livets mangfoldighed. F.eks. er det en rørende beskrivelse af cirkus´
underfulde og mystisk smukke Mis Ella, der som en del af finalenummeret smider
sine kvindeklæder og træder frem som cirkusdirektørens kønne søn – til endnu
større applaus. Men det er et vovet nummer, og det er ikke alle steder, de kan
optræde med det. Alligevel lever figuren fint på siderne uden at ordet
”transkønnet” bliver nævnt overhovedet. Romanen kunne godt have brugt en ekstra
gang korrektur, men det hæmmer ikke fortællerglæden.
Det er en
hjertevarm beretning, renset for enhver sentimentalitet, selv om det er fortalt
med engagement og vitalitet. Livet er hårdt og råt, men ikke uden poesi og
spænding. Når lyset tændes i manegen, får livet den mest fantastiske glød.”
Læs hele anmeldelsen.
Musikken på podcasten er en improvisation
spillet af Sophus Rosenvinge på flygel og melodica.
Oplæsning: Lise Kamp Dahlerup.
Men skriveriet stopper ikke med SMUKKE HEMAN, for der er en fagbog, der er ved at være færdig – og der er også endnu et romanprojekt, der er en udløber fra SMUKK HERMAN.
Hør mere om det på podcasten.
Mød Elizabeth Japsen på 2.
festivaldag,
tirsdag den 8. august 2023 kl. 15-21
i GLOBAL Art Gallery, Skalbakken 8A i Vanløse,
21/4/23
I science fiction-romanen "CPH under vand" skildrer forfatteren Sinus Reuss livet, efter at verdenshavene er steget adskillige meter. København er oversvømmet, og har skiftet navn til CPH og er ikke længere Danmarks hovedstad. Det er en åben og optimistisk skildring af et fremtidigt liv på havet – eller rettere i havet.
Elizabeth Japsen skriver som indledning
til sin debutroman SMUKKE HERMAN:
”En kærlig hilsen til min mormor, med tak
for historierne om hendes forældre Annie og Smukke Herman. Denne roman er frit
skabt ud fra de stumper jeg husker, hun fortalte.”
På titelbladet har hun anført et Bob
Dylan-citat, der anslår det drømmende og forførende. Om at kigge ind i et
forjættende rige – og at blive ét med sine drømme. Ja, om at træde ind i sin
egen manege.
Det er en fascinerende og veloplagt cirkusroman, som hun har begået, hvor hun selv med fortællingen træder ind i en manege, der fra starten vrimler med natmænd, farende folk, kræmmere, kedelflikkere, glarmestre og skærslippere.
”Man siger, at de i gamle dage havde
til huse rundt om i kæmpehøjene, og at de boede der, som en slags dyr. Nogle af
dem bor stadig ude på heden, skøjere og kæltringe. Nogle kommer der også med
tiggerbørn, med deres tiggerpose over skulderen. Madmor giver dem altid godt
med brød, men de kommer ikke ind i huset,” (s. 22)
Hovedpersonen Herman er tater og værgerådsunge. Begge forældre er døde, og han og broren, Lars, bor alene i forældrenes forfaldne hus, indtil de bliver skilt ad og givet bort til hver sin bondefamilie. Som 5-årig kommer han ud at tjene på en gård. Han glæder sig sådan til at skulle begynde i skole, for så skal han se broren igen, men han er der ikke. I stedet knytter han sig til gårdens barnløse tjenestepige, Ane, der tager hånd om ham, men da hun forlader gården, stikker Herman af for at prøve at finde hende i byen. Men det lykkedes ikke, og han driver om og er med i en drengebande, der løber ud til cirkus. Da Herman er den største af dem, bliver han bedt om at hjælpe. Belønningen er, at han får lov til at se forestillingen fra bagerste række. Da cirkus rejser videre om aftenen, smutter han ind mellem teltdugen og bliver næste morgen fundet af cirkusdirektøren, der skælder ham ud, men uden at være rigtig gal. Herman får lov til at hjælpe til igen og bliver han optaget i det lille cirkus, hvor Lasse tager sig af ham. Lasse er stærk mand i cirkus og bliver som en bror for Herman. Han opfordrer Herman til at få sig et kostume og blive hans lille medhjælper, hvor han hele tiden skal falde over egne ben og ikke kunne finde nogle af de ting, der ligger lige foran ham. Publikum er begejstrede, og cirkusdirektøren giver ham en 10-øre. Hans første løn nogensinde. Lasse fortæller om, hvordan han selv blev stærk mand i cirkus. En historie der har mange fællestræk med Hermans egen historie. Der er rørende skildringer af historierne, der binder dem sammen. Bagefter står der: ”Lasse siger ikke mere. Det gør Herman heller ikke. De sidder bare der i solen. Helt stille.” (s. 56)
Romanen har varmen og glæden ved at være lille i verden, sådan som den også er beskrevet i ”Emil fra Lønneberg”, men virkeligheden er rå, så det er også fortællingen om ”Oliver Twist”, der melder sig. På mange måder er det en ”Pelle Erobreren ”-historie om at komme ud i verden og formå at rejse sig trods alt. SMUKKE HERMAN ender som stærk mand i cirkus. Det er i beskrivelserne af det hårde, men spændende manege-liv, at bogens fortælling finder hjem. Det er også dér, hovedpersonen kommer til at føle sig mest hjemme. Men alting har en ende, og der venter en ny begyndelse efter det. En ny og kærlig begyndelse. Hvad det er, må man selv læse sig til.
Romanen er velskrevet og godt fortalt og
har en varme som læseren sidder tilbage med efter endt læsning. Den har
en særlig glød i beretningen om, hvordan livet leves og spirer, hvor
besværlighederne er størst. På den måde er det en hyldest til livets
mangfoldighed. F.eks. er det en rørende beskrivelse af cirkus´ underfulde og mystisk
smukke Mis Ella, der som en del af finalenummeret smider sine kvindeklæder og
træder frem som cirkusdirektørens kønne søn – til endnu større applaus. Men det
er et vovet nummer, og det er ikke alle steder, de kan optræde med det.
Alligevel lever figuren fint på siderne uden at ordet ”transkønnet” bliver
nævnt overhovedet. Romanen kunne godt have brugt en ekstra gang korrektur, men
det hæmmer ikke fortællerglæden.
Det er en hjertevarm beretning, renset for enhver sentimentalitet, selv om det er fortalt med engagement og vitalitet. Livet er hårdt og råt, men ikke uden poesi og spænding. Når lyset tændes i manegen, får livet den mest fantastiske glød.
Læs med i SMUKKE HERMAN, der er meget at
glæde sig over, selv om livet er hårdt.
Elizabeth Japsen: SMUKKE HERMAN
208
sider, Forfatterforlaget Attika, 2020.
7/4/23
Bjørn &
Ann Sofie i Indonesien
I serien ET ANDET BLIK rejser vi med til Indonesien.
Mens Ann Sofie er på arbejde, slår Bjørn sig ned i en lille kassettebåndsbutik i en satelitforstad til hovedstaden Jakarta og falder i snak med ejeren, der har en kandidatgrad i russisk, men meget hellere vil sidde i sin lille butik, omgivet af 15.000 kassettebånd og lytte til indonesisk gamelan-musik, ryge indonesiske cigaretter, drikke kaffe og sludre med kunderne, mens livet og trafikken udenfor drøner uophørligt forbi. Hør podcast (YouTube). Læs mere. Offentliggjort den 7. april 2021.
14/4/23
Elizabeth Japsen
& SMUKKE HERMAN
Elizabeth Japsen har i romanform skrevet om sin oldefar, SMUKKE HERMAN, der var stærk mand i cirkus. "Det er vigtigt at skrive om de fattige. Dem er der ingen, der interesserer sig for." Det er en hjertevarm beretning, renset for enhver sentimentalitet, selv om det er fortalt med engagement og vitalitet. Livet er hårdt og råt, men ikke uden poesi og spænding. Når lyset tændes i manegen, får livet den mest fantastiske glød. Musikken er af Sophus Rosenvinge. Hør podcast. (YouTube). Læs mere. Offentliggjort den 14. april 2021.
I science fiction-romanen "CPH under vand" skildrer forfatteren Sinus Reuss livet, efter at verdenshavene er steget adskillige meter. København
er oversvømmet, og har skiftet navn til CPH og er ikke længere Danmarks
hovedstad. Det er en åben og optimistisk
skildring af et fremtidigt liv på havet – eller rettere i havet.
Mette Soraya Svane:
”Sommerfuglen”
”Det startede nok med min far, der var jazzmusiker og trompetist. Som 14-årig skrev jeg min første sang, der hed ”På vej”. Det er en glad sang, og jeg har altid hevet mig selv op ved at synge og danse. Dansen har været en ledetråd gennem mit liv. Det startede med karnevallet i København i 1980´erne. Bagefter rejste jeg rundt i mange mellemøstlige lande og lærte mange nye danse. Men jeg har også skrevet børnebogen ”Pigen med Fuglenæbbet”, illustreret af Maj Olika. Den rejser jeg også rundt med som fortælle-forestilling, hvor jeg med musik og dans kombinerer det hele.” Indgår i serien ET ANDET BLIK. Hør podcast. (YouTube). Læs mere. Offentliggjort den 28. april 2021.
Ahlam Kassem debuterede med digtsamlingen ”Porcelænssamleren”(Forlaget Heebro, 2007) og var også med i antologien "117 Stemmer" (Epigraf, 2013). ”Jeg holdt en lang skrivepause, hvor jeg selv blev mor og fik lyst til at give en fortælling videre til mine børn. Først tænkte jeg, at det skulle handle om en pige, der var født i Libanon, men vokset op i Danmark. Jo mere jeg skrev, des bedre forstod jeg, at der manglede noget om, hvordan mine forældres egen opvækst havde været. Det havde de aldrig fortalt. Det var der historien skulle starte!” Lise Kamp Dahlerup læser uddrag fra romanen "Fra Beirut til København. Musikken er af trioen Rosenvinge, Christensen & Svennevig - inspireret af romanen. Indgår i serien ET ANDET BLIK. Hør podcast. YouTube. Læs mere. Offentliggjort den 5. maj 2023.