27: Med kurs mod festivalen ÆG & HÅB sammen med TANTE ANDANTE

 

Foto: Michael Svennevig.

 Lyt med på denne 27. festivalpodcast 

med Benedicte Riis 

- også kaldet TANTE ANDANTE.

Her er 1. del.

2. del offentliggøres den 30.7.2021.

Foto: Michael Svennevig.

Sidste sommer besøgte Tante Andante, eller Benedicte Riis som hun også hedder, for første gang HF Prøvestenen, og allerede da fik hun en ide, for hun drømte om at lave æg, som man kunne være inde i og som man skulle udklække med nye drømme og håb. Deraf årets festivaloverskrift ÆG & HÅB. Siden da er det føget med ideer hid og did, og nu er de ved at samle sig, så det bliver en ganske særlig festivalfejring, når Tante Andante kommer sejlende fra Fyn og helt exceptionelt har fået tilladelse til at lægge til ved Nokken. Derfra kommer hun op til Prøvestenen og omdanner festivalpladsen sammen med sine medhjælpere til et stort legende æg - eller måske er det en magisk have eller en slags labyrint fyldt med forunderlige ting og sager, som man skal igennem for at nå frem til festivalteltet i midten. Det gælder både børn og voksne. Efter hver afdeling i teltet vil der være musik og historiefortælling rundt på pladsen, hvor der skal leges og sanses for at finde vejen frem til de æg, der skal udklækkes omkring os - og inde i os selv. Det er ikke spor farligt, selv om æg sagtens kan gå i stykker, når de klemmes for hårdt. Slå sanserne ud og tag imod alverdens vinde fra syd og fra nord, når Tante Andante slår sig ned på festivalpladsen i Prøvestenen.

Inden da havde jeg mødt Benedicte i Dragør Havn, hvor båden har ligget for anker. Båden købte hun i Cape Town i Sydafrika, for Benedicte er også kvindelig eventyrer, forfatter og musiker. På festivalen får vi mulighed for at opleve det hele. Men kom med om bord på denne podcast fra Dragør Havn, hvor Benedicte inviterer indenfor.

Foto: Michael Svennevig.

Mød Benedicte Riis som TANTE ANDANTE

til festivalopvarmningen, onsdag den 4. august kl. 15-19,

hvor der er sang & musik, bespisning og etablering af 

det store æggelandskab, der åbnes på 

2. festivaldag i HF Prøvestenen, lørdag den 7. august,

hvor TANTE ANDANTE også synger og spiller i teltet.

Men også til festivalåbningen,

fredag den 6. august i Apostelkirken på Vesterbro

er der mulighed for at høre TANTE ANDANTE

*

NÆSTE PODCAST

28: Med kurs mod festivalen ÆG & HÅB

sammen med TANTE ANDANTE

- 2 . del -

hvor lydentreprenørerne 

Niels Larsen og Thomas Emil Hansen 

også medvirker.

Offentliggøres den 30. juli 2021

- en uge før festivalåbningen.

*

Lyt også til 1., 2., 3. og 4. præsentationspodcast

med uddrag fra de første 26 festivalpodcasts.

Læs om festivalen ÆG & HÅB - og på Facebook

*

26: Anders Bircow: Med humoren som overlevelse

Foto: Michael Svennevig.

 Lyt med på denne 26. festivalpodcast 

med Anders Bircow.

Foto: Michael Svennevig.

Med baggrund i et langt og succesrigt sceneliv 

fortæller Anders Bircow om humorens nødvendighed 

- især efter et år, hvor der ikke har været meget at grine af. 

For hvad er det humoren kan?

Gennem årene har LINIE 3 lavet utallige versioner af 

og nogle gange også parodier 

på alverdens forskellige musikgenrer.

På podcasten er der små musikalske citater 

fra deres versioner af:

Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (The Beatles)

It´s Been A Hard Day´s Night (The Beatles)

Bohemian Rhapsody (Queen)

Come Together (The Beatles)

No Matter What (Boyzone)

- arrangeret af Jan Glæsel -

Mød Anders Bircow 

til festivalafslutningen 

søndag den 15. august 2021 kl. 13-16

i gårdhaven ved Dansk PENs sekretariat, 

Dronningensgade 14 på Christianshavn.

I tilfælde af dårligt vejr flyttes arrangementet 

til Dansk Forfatterforenings lokaler, 

Strandgade 6 (- et par gader derfra).

*

LINIE 3. Verdens ældste drengeband (1979-2021).

*

NÆSTE PODCAST

27: Om bord på TANTE ANDANTE 

sammen med Benedicte Riis

Offentliggøres den 23. 7. 21 

- samtidig med offentliggørelsen af 

festivalens opvarmningsarrangement 

i HF Prøvestenen på Amager.

*

Lyt også til 1., 2., 3. og 4. præsentationspodcast

med uddrag fra de første 26 festivalpodcasts.

Læs om festivalen ÆG & HÅB - og på Facebook

*

Anmeldelse: INGEN HAR ORDET af Birte Kont

 

INGEN HAR ORDET er en imponerende kortprosasamling udgivet på Forlaget Brændpunkt i indeværende år. Undertitlen er en pårørendefortælling.

Det starter med en lynlås, der har sat sig fast (s. 9) og ”som om ingen verdens ting.” Jeg-fortælleren skriver om sin syge mand, der er læge: ”…jeg ville være flyttet med dig til verdens ende, hvis den fandtes. Verdens ende findes.” (s. 10).

Det ordløse spiller en stor rolle i fortællingen, som når der er ”flere undersøgelser, mere ventetid, mere uvished, alt for meget af det, der har stukket sin kile ind imellem os.” (s. 13)

Det er tematisk for samlingen, når jeg-fortælleren skriver: ”Jeg har ikke lært det endnu. Jeg er ingen, mit navn er Pårørende.” (s.17)

Verden har ændret sig fuldstændig: ”Døden er blevet stamgæst til måltiderne nu…” (s. 21).

Næsten midtvejs inde i bogen vender verdens ende tilbage igen: ”Jeg ligger i mørket og lytter til din søvn. Jeg har set verdens ende, jeg vil ikke se det, men jeg kan ikke slukke for det, alle de tanker, en krig indeni, jeg kæmper på alle fronter, drone, guerilla, skarpladt, jeg falder.” (s. 26)

Humoren er sine steder ætsende. Den er både til gården og galgen: ”Foran et udstillingsvindue med luksusdobbeltsenge på udsalg står jeg helt stille, på skiltet står der, at der er femten års garanti.” (s. 27) eller mere spiddende: ”Efter fem narkoser mere kan du snart bruges til sæbe, siger du og overgiver dig til sondekost.” (s. 68)

Det er tematisk, når der står: «Hvor svært og ensomt det kan være at være rask i parforholdet. Når den anden ikke er det.” (s. 35)

For hvad betyder det egentlig at være pårørende, og hvad har man brug for som pårørende? Birte Kont illustrerer det, når hun om en anden skriver ”at hun giver mig eksistens” (s. 37)

Hendes egen situation skildrer hun meget kortfattet med ordene: ”… jeg er fuld af glasskår” (s. 41) eller ”jeg græder glasskår.” (s. 56)

Der er i det hele taget mange glasskår i fortællingen. De glimter i solen og skærer sig ind. Ja, nogle af dem sætter sig fast og bliver usynlige. Men de skærer sig hele tiden dybere ind.

Birte Kont mestrer den kortfattede fortælling. Det destillerede og fortættede og især det usagte, der på smukkeste vis blev beskrevet i gennembrudsromanen ”En by i Rusland” (Gyldendal, 2011). Det er stadigvæk den jødiske identitet, der er tilstede, selv om skyldkomplekserne ikke længere er tilstede som de var i afhandlingen, ”Skyldidentitet hos Franz Kafka” (Nansensgade Antikvariat, 2002). Og alligevel er der en jødisk tone, der går gennem teksterne. Ikke mindst i de opsummerende livsreflektoriske udsagn, som: ”Det er svært at være ene om at være to, men det er sværere at være dig. Det er svært at være menneske.” Det rimer lidt på det, som Primo Levi skrev, men er anderledes lyst funderet, for der tros på, at der er håb forude, selv om det holder hårdt. Det er der stadig, og der er udsigt til morgenluft. Men det har sin pris. Og den er ikke billig.

Men der er også redningsplanker: ”I poesien finder jeg øjeblikke af ro og kan føle mig som en del af menneskeligheden.” (s. 59). Netop i dette citat kommer tekstens karakteristiske dobbelthed til udtryk, for rent sprogligt er det hele beskrevet meget enkelt. Sådan ser det i hvert fald umiddelbart ud, men enkelhed er altid noget af det sværeste. Enkelthed er det man kommer frem til, når alt det øvrige er skrællet væk. Det er derfor en fornøjelse at læse denne lysende tekst, der sine steder er sort som natten, men som alligevel insisterer på lyset.

Bogen kunne let være et indlæg i det kommunale forsøgsprojekt, som hovedpersonen omtaler og medvirker i, og det er gennem arbejdet i den gruppe, at hun første gang får oplevelsen af, at al hendes ”forkerthed” endelig bliver ”rigtig”, fordi hun får bekræftet at der også skal være plads til hende som pårørende på sine egne betingelser. Det beskrives med ordene: ”Hvis jeg tager over nu, svigter jeg dig, men hvis jeg ikke gør det, svigter jeg mig selv.” (s. 67)

I bogens sidste del er vi tilbage ved begyndelsen: ”Jeg har set din verdens ende...” (s. 70) mens det mere profane: ”Men vi ved ikke en skid…” står og runger ud over teksten, men som læser føler jeg mig meget klogere efter endt læsning, og det takket være INGEN HAR ORDET af Birte Kont. LÆS DEN!

 Foto: Heléne Hernflo

INGEN HAR ORDET af Birte Kont

Forlaget Brændpunkt, 2021

83 sider.

Omslag: Søren Klok med et foto af Heléne Hernflo

Medredaktør: Christina Ingerslev

25: Lotte Faarup & Øyvind Kirchhoff: Det Olske Orkester

Pressefoto fra forestillingen "Det førerløse menneske".

Lyt med på denne 25. festivalpodcast 

med Lotte Faarup & Øyvind Kirchhoff, 

der sammen med Charlotte Rindom udgør

Det Olske Orkester.

Offentliggøres den 9. 7. 21.

Pressefoto: Øyvind Kirschhoff fra forestillingen "Hvem er det der banker?" 

Lotte Faarup & Øyvind Kirchhoff fortæller

med udgangspunkt i teater-trilogierne:

"En nations selvhad - Danmark mellem skam og selvovervurdering"

og "Overlevelse i nyere tid" om, hvordan historien stadig er lyslevende i vor danske bevidsthed og om, hvordan teknologien har formet vort moderne liv på godt og ondt. Men også om det nødvendige teatermøde med andre og det håb, som det bringer for fremtiden. 

Det Olske Orkester:

"Rundt om ilden. Teatret som kunstnerisk, 

politisk og socialt mødested"

Bogudgivelse, 164 s. stort format med mange farveopslag, 2020.

Uddrag fra bogens forord: 

"Hvilken nødvendighed? Det var det spørgsmål, vi stillede os selv i efteråret 2015, da vi i Det Olske Orkester fik de første tanker om at skabe en teatertrilogi om 300 års kritisk danmarkhshistorie. Hvilke historier er tvingende nødvendige at fortælle? Hvad er det tiden, verden kalder på vi reflekterer over? Hvad er påtrængende nødvendigt?

Under dette spørgsmål lå allerede en vrede. Over frivilligt at være en del af en priviligeret verden, der kun er priviligeret, fordi nogle andre dele af verden ikke er det. Over at mærke, hvordan nationalistiske og racistiske fortællinger retfærdiggør, at det skal være sådan. Over at leve i en tid, hvor det danske nationale selvbillede gang på gang bliver støbt i beton, kun med eksklusion for øje."

Pressefoto: Øyvind Kirchhoff fra forestillingen "Hvem er det der banker?" 

Læs anmeldelserne af

"Hvem er det der banker?", der er tredje og sidste del af trilogien 

"En nations selvhad - Danmark mellem skam og selvovervurdering"

og "Det førerløse menneske", der er 1. del af den kommende trilogi

"Overlevelse i nyere tid". Begge forestillger omtales på podcasten.

Pressefoto: Øyvind Kirschhoff fra forestillingen "Hvem er det der banker?" 

Lotte Faarup er dramatiker og instruktør.

Øyvind Kirschhoff er skuespiller og fotograf.

Mød dem begge på festivalens 3. dag,

tirsdag den 10. august kl. 15-21

 i Global Art Gallery i Vanløse

*

NÆSTE PODCAST

26: Anders Bircow: 

Om humoren som overlevelse

Med baggrund i et langt og succesrigt sceneliv fortæller Anders Bircow om humorens nødvendighed - især efter et år, hvor der ikke har været meget at grine af. For hvad er det humoren kan? Offentliggøres den 16. 7. 21.

*

Lyt også til 1., 2., 3. og 4. præsentationspodcast

med uddrag fra de første 26 festivalpodcasts.

Læs om festivalen ÆG & HÅB - og på Facebook

*

Anmeldelse: VALKYRIENS KAMP på Sophienholm

 

Foto: Per Morten Abrahamsen.

Hun er en hyæne, ja, nærmest et monster, som hun står der med sin sorte finger, som hun sætter på folk, når hun lyser dem i band. Det skæbnesvangre er også accentueret i kostumeringen med sorte fjer, som var hun en mægtig ulykkebringende krage. Der er noget plumpt over hende, hun er både storslået og nederdrægtig. I hvert fald fascinerer hun den 14 år yngre elsker, som hun gifter sig med. Hun er gådefuldt gnistrende, ildsprudlende og meget ulykkelig. Eller er hun nu også det? Livet vil hende på en måde ikke. Hun vælger mellem laurbær og roser, og det bliver laurbær. Men kunstnerisk blomstrer hun. Thit Jensen (1875-1957) blev aldrig lige så kendt og skattet som sin Nobelprisvindende lillebror Johannes V. Jensen (1873-1950), men så blev hun så meget andet. Og alt dette andet drager Julie Petrine Glargaard så fint frem i skuespillet og kunstnerportrættet, ”Valkyriens Kamp”. Hovedpersonens flertydighed har tydeligvis inspireret dramatikeren til en tekst, der er meget mere udfordrende end hendes kunstnerportræt af Anna Ancher i "Annas Verden" sidste sommer samme sted, selv om det også var en god forestilling. Men teksten er denne gang bare så meget stærkere og mere potent. Sikket fordi hun er en gåde, der ikke bliver løst. Vi tager hende med hjem i Ene Øster Bendtsens skikkelse. Hun går med os videre ud i livet. Scenografisk er det en smuk forløst forestilling af Nikolaj Heiselberg Trap. Omgivelserne ved Sophienholm er storslåede til udendørsforestillinger, men hvordan matche denne naturens egen maleriskhed? Det er gjort med en symmetrisk sceneopbygning, der kredser spillerne ind og åbner op til naturen med en stor skæbnesvanger fuglesilhuet oven på selve scenen, der på samme tid forbinder hav, jord og luft. 

Foto: Per Morten Abrahamsen.

Teatergrads forestillinger har ofte en gnistrende musikalitet, der også denne gang synges og spilles  velklingende af Christine Worre Kann og Marie Louise von Bülow, og hvor sidstnævnte også har komponeret musikken og skrevet sangteksterne. De tre spillere indgår på lige fod med de to musikere i forestillingens mange flerstemmige vokalarrangementer. Al lyd er forstærket med bærbare mikrofoner, der bringer skuespillernes stemmer og udtryk helt tæt på – og uden en eneste mislyd. Koreografen Jannik Elkær har tilført forestillingen nogle langsomme dansende bevægelser, der virkningsfuldt brat slår over i naturlig gang. Instruktøren Pelle Nordhøj Kann har anlagt spillet, så de tre skuespillere og to musikere fordeles rundt på scenen og oppe på den bagvedliggende hvide træbro som magtfulde silhuetter mod himlen. Det hele er arrangeret uanstrengt og legende.

Foto: Per Morten Abrahamsen.

Malin Rømer Brolin Tani har en smittende naturlighed, og så er hun rap. Søren Bang Jensen har et fascinerende ansigt med en skarp profil, der skærer lige igennem både som den berømte forfatterbror, der ikke kunne drømme om at hjælpe sin søster. Selv om hun var der for ham, da han før hende fandt sin forfatterstemme. Han er intens og troværdig både som broren og den unge elsker/husbond, og man forstår ham alt for godt, da han falder for Malin Rømer Brolin Tanis smukke tandlæge, der giver ham et meget intimt tandeftersyn. For Thit Jensen har ikke været let at holde af i privaten. For alt det hun stod for i offentligheden, praktiserede hun i hjemmet.

Foto: Per Morten Abrahamsen.

Musikken er så rørende, at den fik mig til at fælde en tåre. Den er brugt meddigtende, så den ikke bare binder forestillingen sammen. I det hele taget er Teatergrads forestillinger ofte så fine, fordi de som i "Valkyriens Kamp" er dansende smukt iscenesatte som  en koreografisk dans hvor ord, musik, sang og bevægelser glider sammen til et organisk hele.

Foto: Per Morten Abrahamsen.

Jule Petrine Glargaard har også skrevet "Udvandrerne" (Teatergrad & danskdansk, 2018), "Under huden" (Mærkværk, 2020) og jo altså "Annas Verden" (Teatergrad, 2020). Men "Valkyriens Kamp" har en særlig kampgejst, der bemægtiger sig publikum. For det er tale om en hovedperson, der går til stålet. Man sagde sågar, at fødselstallene dalede i de sogne, hvor Thit Jensen holdt sine flammende taler om prævention og kvinderet.

Foto: Per Morten Abrahamsen.

De mørke slagskygger i hendes liv gør, at vi som publikum tager hende med hjem, når vi vandrer ud fra Sophienholm. Hvis vi vender os om inden vi går ud af porten, er det som en skygge af hende flagrer hen over Furesøens vand, mens den sidste regn forsvinder ude i horisonten.

*

VALKYRIENS KAMP

Sophienholm, udendørsforestilling, fra 1.7. -13.8.2021

Danmarksturné fra 23.8.-16.10.21

75 minutter

Medvirkende:

Ene Øster Bendtsen, Malin Rømer Brolin Tani, Søren Bang Jensen, Christine Worre Kann + Marie Louise von Bülow

Instruktør: Pelle Nordhøj Kann

Dramatiker: Julie Petrine Glargaard

Komponist & sangtekstforfatter: Marie Louise von Bülow

Scenograf: Nikolaj Heiselberg Trap

Koreograf: Jannik Elkær

Rekvisitør: Luise Skov

Lyddesigner & afvikler: Janus Jensen

Lysdesigner turné: Andreas Buhl

Bygger: Nikolaj Heiselberg Trap

Skræddere: Maria Teudt + Sara Steen Andersen

Produktionsleder: Anna Sofie Rimestad

Kreativ producent: Christine Worre Kann

Hjemmeside & billetter

_{Tidligere anmeldte TEATERGRAD-forestillinger:}

_2021:

_Danner

_2020:

_{Annas verden}

_{Tænker altid på dig}

_Queens

_2019:

_Beatroots

_{Dødsdansen 3.00}

_2018:

_Udvandrerne

_{Ikke uden min mor}

_2017:

_{Skjult nummer}

_{(sammen med Cantabile 2)}

_2016:

_{En landsby på højkant}

_{(sammen med Familien)}

_Forført

_2015:

_Husker du?

_*

_{Se også fortegnelsen} over de øvrige 117 teateranmeldelser.

*

24: Razan Haugaard: "Det er kvinder som mig, de kalder ofre"

 

Foto: Michael Svennevig.

Hør denne 24. festivalsamtale

med Razan Haugaard.

Razan Haugaard fortæller med udgangspunkt i bogen, "Det er kvinder som mig, de kalder ofre", om sit liv, om at blive tvangsgiftet som 13-årig, om at skulle leve skjult i bjergene som kurdisk oprører, om flugten fra Irak til Iran og videre til Syrien og Danmark - og ikke mindst om sit nuværende arbejde med at få kvinder fra Mellemøsten ud på det danske arbejdsmarked.

Forfatteren og journalisten Dorte Hygum Sørensen har skrevet bogen baseret på Razan Haugaards fortælling, der udkom på Gyldendal sidste år.

Sønnen, 17-årige Luca, har under coronaen lært sig selv at spille guitar, og det er hans guitartoner, der er brugt som en lille musikalsk vignet gennem samtalen.

Foto: Michael Svennevig

Mød Razan Haugaard på 4. festivaldag, 

torsdag den 12. august 2021 kl. 19-21 i Salonen på Østerbro.

*

Næste podcast:

25: Lotte Faarup & Øyvind Kirchhoff: Det Olske Orkester

Lotte Faarup & Øyvind Kirchhoff fortæller med udgangspunkt i teater-trilogierne: "En nations selvhad - Danmark mellem skam og selvovervurdering" og "Overlevelse i nyere tid" om, hvordan historien stadig er lyslevende i vor danske bevidsthed og om, hvordan teknologien har formet vort moderne liv på godt og ondt. Men også om det nødvendige teatermøde med andre og det håb, som det bringer for fremtiden. Offentliggøres den 9. 7. 21.

*

Lyt også til 1., 2., 3. og 4. præsentationspodcast

med uddrag fra de første 26 festivalpodcasts.

Læs om festivalen ÆG & HÅB - og på Facebook

*

23: Alice Faber & Anette Wolthers: "Kvindelige kunstnere i Odsherred..." - 2. del: Malergården

Udsnit af Vuokko Johansens "På Café"

på omslaget til Anette Wolthers 

"Kvindelige kunstnere i Odsherred gennem 100 år".

 

 Lyt med på denne 23. festivalpodcast 

med Alice Faber & Anette Wolthers. 

Det er den 2. del ud af to.

Hør også 1. del 

Alice Faber & Anette Wolthers viser rundt 

og fortæller om liv og kunstnere 

i Odsherred gennem de sidste 100 år.

I podcastens 2. del går turen videre til Malergården, 

7 km fra Asnæs.

I 1. del gik turen til 

Odsherreds Kunstmuseum 

i Asnæs i Nordvestsjælland.

Foto: Michael Svennevig

Anette Wolthers

"Kvindelige kunstnere i Odsherred gennem 100 år"

er udgivet af Odsherreds Kunstmuseums 

og Malergårdens venner 

& Museum Vestsjælland.

 

Artikelbidrag: 

Jesper Sejdner Knudsen og Alice Faber 

Redaktion: 

Lise Seisbøll Mikkelsen og Louise Haslund-Christensen.

Grafisk tilrettelæggelse: 

Henriette Wiberg Danielsen

248 sider, 2020.

Malergården

"Vi ved det godt og måske alligevel ikke. 

Det er almen viden, at der står kvinder bag 

enhver god mandlig kunstner gennem historien. 

Uden kvindernes indsats - især i det hjemlige - ingen stor kunst"

Uddrag fra bogens forord af Alice Faber, 

Formand for Odsherreds Kunstmuseums og Malergårdens Venner

*

"Man maler det, man er. 

Man er det, man var, så og hørte, 

men også lidt det, man bliver engang."

Citat fra bogen af 

maleren Didder Geisler

 (f. 1959)

*

Musikken på podcasten er Røde Mors "Lil' Johnnys mund" (1970), 

der har en ganske særlig historie.

der knytter sig til Alice Faber. 

Hør mere om det til sidst i podcasten.

Den Blå Stue på Malergården

Mød Alice Faber & Anette Wolthers 

til festivalafslutningen 

søndag den 15. august 2021 kl. 13-16

i gårdhaven ved Dansk PENs sekretariat, 

Dronningensgade 14 på Christianshavn.

I tilfælde af dårligt vejr flyttes arrangementet 

til Dansk Forfatterforenings lokaler, 

Strandgade 6 (- et par gader derfra).

*

Lyt også til 1., 2., 3. og 4. præsentationspodcast.

med uddrag fra de første 26 festivalpodcasts.

Læs om festivalen ÆG & HÅB - og på Facebook

*