To fine og sprælske forestillinger om forskellige måder at tænke på, og de roller som vi tager på os og sætter andre i. Det hele starter oppe i hovedet som vilde tanker, der vrister sig løs. Det sker både i Krudttønden og på Teater V i forestillingerne "Argumenter imod kvinder" og "TÆNK engang!".
For hvad er det der sker, når vi slår gækken løs. Hvad gør det ved os og hinanden, når tankerne får frit spil? Med humor kan man komme vidt omkring det, der kan være svært at tale om. Det beviser de to forestillinger på overraskende vis.
TÆNK ENGANG!
af Teater Hund i Krudttønden
Børneforestillingen er for de 5-12 årige. Lige den aldersgruppe, hvor tankerne for alvor trænger sig på. Methe Bendix har både skrevet og instrueret de tre spillere: Birgitte Prins, Flemming Bang og Therese Glahn, der løsluppent og veloplagt tumler rundt i scenografien af Jacob Langaa-Sennek. Vi befinder os inde i en computer, eller rettere inde i hovedet på Therese, der har et stort problem, for hun kan ikke finde ud af at lave firkanter. Alle andre omkring hende kan gøre det uden besvær, men hun kan ikke. Et besøg hos først lægen og bagefter psykologen bringer hende med i et talkshow.
Kostumerne er skabt af Anne Katrine Schyth Kjær efter de oprindelige design, kreeret af Thomas Winkler. De er både sjove og finurlige. Mange er skabt af det forhåndenværende, der gør det let for børnepublikummet at genskabe situationerne hjemme.
Forestillingen formår noget af det sjældne, at den både fremstår umiddelbart enkel og overskuelig, og samtidig er der en afgrundsdyb baggrund bag enkelheden. Intet er let at gå til, når det gælder tankerne. For selv vi voksne er evigt og altid bytte for tankerne. Dermed skildrer forestillingen en igangværende og evigtkørende dialog oppe i vore hoveder, imellen de tanker der understøtter os og dem, der nedbryder os. Det er tankerne, der får os til at blomstre og folde os ud, og så er der alle de andre, der gør det diametralt modsatte.
I forestillingen er det skildret let og ligetil, men tematikken er alt andet end enkel at forholde sig til, og det er forestillingens umådelige styrke. Hurra for det!
Begyndelsen er lidt træg, men siden accelererer handlingen, dog uden at det går ud over den fornødne eftertænksomhed. Men når forestillingen bliver allermest absurd, finder den samtidig sin egen tone og balancerer på en knivsæg lige imellem det, som børn og voksne forstår. For måsker tror de voksne pr. automatik at de er klogere, men børnene har alligevel på et intuitivt plan forstået det hele. Selv om de måske har sværere ved at sætte ord på det.
Det gør det til en umådelig smuk og eftertænksom forestilling, hvor humoren bobler over. Og så ender den godt, men hvordan, må man selv forvisse sig om ved at se den.
Der er veloplagt spil i de tre roller. Therese Glahn, der fejrer sit 30-årige skuespillerjubilæum, spiller sig selv og er samtidig den lille pige, der engang ikke kunne finde ud af at lave firkanter i modellervoks. Birgitte Prins og Flemming Bang er skiftevis de forstyrrende, men også de understøttende tanker. Af og til danses og hoppes der til Sister Sledge og George Michaels "Freedom". Musikken er velvagt og opløftende. Lyssætningen af Jonas Vest indrammer dansen, der er koreograferet af Erik Pold.
"TÆNK engang!" er næste lige så god som teatrets foregående forestillinger "Himlen kalder jorden" (2020), "Drømme om noget andet" (2019 + 2017) og "Den store jagt på lykken" (2017), der alle var forrygende.
Ved udgangen får alle et TÆNK engang!-spil med hjem. Citaterne i anmeldelsen er hentet fra spillet:
"Du har glemt at lægge mærke til de rare tanker hele dagen. Alle andre spillere fortæller en ting, som de synes, du er god til."
TÆNK ENGANG!
af Teater Hund & Co. i Krudttønden
ALDERSGRUPPE For de 5 -12 årige og deres voksne.
SPILLEPERIODE 29. september – 24. oktober 2021
VARIGHED 50 min.
på TEATER V
Hvis vi nu bygger en talerstol, hvem går så op på den?
Hvor går kønskampen hen, når den går ind i fremtiden?
Hvis der er en debat, man næsten ikke tør gå ind i, så er det debatten om ligestilling og MeeToo. Hvem har taleretten, og kan vi undersøge flere aspekter af sagen uden at ryge i flæsket på hinanden? Instruktøren Thomas Hwan, dramatikeren Thomas Markmann og skuespillerne Camilla Bendix, Mathilde Lundberg og Joen Højerslev undersøger ligestillingens faldgrupper og fordomme med kroppen og scenekunstens midler. Det hele er baseret på Birgitte Possings bog af samme navn. Det er der kommet en forrygende, flyvende og tempostærk forestilling ud af.
Indrømmet, så havde jeg mine forbehold, for gad jeg se endnu en forestilling om ligestilling, men de blev straks gjort til skamme, for forestillingen løftede sig højt og flot op over al tidligere mudderkastning, og virkede både fornyende og forrygende.
Den fungerede nærmest som en billedstorm, hvor teater, film, musik og dynamiske og visuelle flotte sceneskift gjorde det hele til en opløftende belæring. Eller måske rettere en rystetur, hvor vi fik rig lejlighed til at le ad os selv. Og måske er det netop dét, der kan få os til at ændre vante tankebaner, når vi bliver gjort til grin og udstillet med så stor elegance og bravour, som det sker i forestillingen.
Da vi kommer ind står al scenografien i en bunke midt på scenen, og publikum lokkes op på scenen for at rydde op og gøre klar til forestillingen. Senere lokkes alle tilstedeværende mænd også op på scenen - men der er faktisk ikke mange, for det er et overvejende ungt og kvindeligt publikum, der er mødt op. Vi mænd skal agere bestyrelse og istemme et mandigt urskovsagtige brøl fra scenen, før vi får lov til at gå.
Forestillingen er en tour de force for skuespilleren Thomas Hwan, der træfsikkert har instrueret. Vi underholdes, forkæles og føres kækt fra tematik til problematik i forestillingen, der er opdelt i 8 kapitler. Det er voldsomt smukt og pågående, da den indledes med en filmet fødsel. Bagefter gentages det på scenen, hvor Joen Højerslev tumler ned som nyfødt i favnen på Camilla Bendix og Mathilde Lundberg, der giver ham ble på, før han begynder at kravle og tager de første usikre skridt i en helt ny verden. Snart er han teenager og boltrer sig med pigerne og senere kvinderne omkring ham - og på den måde drejer livshjulet en halv omgang.
Vi får også slutscenen fra Henrik Ibsens "Et Dukkehjem", men i en opdateret udgave, hvor Nora går hjemmefra og eftertrykkeligt smækker merd døren.
Mahlers 5. symfoni ligger som underlægningsmusik til en scene fra "Døden i Venedig", hvor to kvinder kæmper om en mand, der til sidst forsvinder fra de kjoleklæde kvinder for at søge trøst i favnen på en skøge.
Vi er også med til en mandsdomineret jobsamtale, hvor de kvindelige jobansøgere ikke får mange chancer for at blive hørt. Det er i forlængelse af dén scene, at alle salens mænd kaldes op på scenen som den siddende bestyrelse.
"Jeg er bange" skriver manden på papvæggen, og den tekst bliver stående, da musikken svulmer op, og der projiceres glidende skyer henover, før talerstolen bagerst på scenen indtages af en helt ung pige, og dermed signalerer, at der stadig er en vej frem. At der stadig er en vej, der skal tilbagelægges, men at vi går frem mod håbet, der bærer det hele.
Forestillingens stærkerste scene er en filmet sekvens, hvor bogens ophavskvinde, Birgitte Possing, fortæller om sin egen vej gennem livet. Om hvordan det startede for hende. Om voldtægten der gjorde, at hun lagde en plan for sit liv - som hun siden har fulgt. Det er et smukt statement - efter en umådelig charmerende og sprælsk forestilling, der boblede over med musik, spas, alvor og livsglæde.
ARGUMENTER IMOD KVINDER
på TEATER V
Baseret på bogen af Birgitte Possing.
Dramatiker: Thomas Markmann
Instruktør: Thomas Hwan
Scenograf: Sir Grand Lear
Skuespillere: Mathilde Lundberg, Camilla Bendix og Joen Højerslev
Lysdesign: Imagolux v. Jens Hansen
Forestillingsleder & rekvisitør: Pernilde Rosa Thomsen
Produktionsleder: Thomas Dam Jensen
Tekniker: Karsten Lindgren
Korleder: Ulrik Bengard
Kostumer: Mona Wickstrøm
Videotilrettelægger: Jannie Schjødt Kold
Fødselsvideo: Eva Rose Birth
Lyddesign & videoassistent: Frederik Brandt Pedersen
Efter ide af Jacob Schjødt, Pelle Koppel & Jakob Engmann
Co-produktion mellem Baggårdsteatret & Teater V
Instruktøren Thomas Hwan
fortæller om forestillingen
"Argumenter imod kvinder"
*
Læs også de tidligere anmeldelser af Teater V´s forestillinger:
2021:
2020:
2019:
(Livingstones Kabinet)
2017:
(Odin Teatret)
(Teater O)
2015:
(Off Off )
2014:
2013:
*
Se oversigten over de
*
