mandag den 10. april 2023

Salim Abdali: OMAN - et samfund med emotionelt og materielt overskud

 

Lagune i Det Grønne Bjerg (i det nordlige Oman). Foto: Salim Abdali & Michael Svennevig.

Indgår i serien ET ANDET BLIK.




Oman er et gammelt land, så gammelt, at man finder spor tilbage til 6.000-5.000 år f.Kr. hos Samarierne, som kaldte landet Magan, hvilket betyder landet af skibe og kobber. Dette kan stadig ses ved kysten, og når man går forbi de glitrende rødlige bjerge. Det er ikke kun skibe og kobber, som kaldte på kolonimagter, såsom portugiserne, englænderne, perserne og ottomanerne, men også “Luban”, en mælkehvid saft, som tappes fra røgelsestræet, der på gammelt dansk kaldtes “virak og olibanum”, og som de europæiske kirkelige ceremonier ikke kunne være foruden. Omans strategiske beliggenhed har også været tiltrækkende, idet det er knudepunktet mellem Golfen, Det Arabisk Hav og Det Indiske Ocean. Heldigvis lykkedes det ikke kolonimagterne at assimilere Oman i deres kultur, sådan som det lykkedes i andre lande. I Oman har man bevaret kulturen og været i stand til at udvikle den i en retning, som tilgodeser landet. En evne, jeg ellers troede kun gjaldt kineserne. 



En fiskerby ved kysten. Foto: Salim Abdali.

I det 16. og 17. århundrede var Oman et imperium, der kunne overtage landet fra portugiserne og udvide riget, så det samlede begge sider af Golfen, hele den sydlige del af den arabiske halvø, Østafrika samt øerne Comorerne og Madagaskar. Men selv om landet undertiden er skrumpet takket være den engelske kolonisme, er det stadigt stort og med varierende landskaber som bjerge, ørken og den lange kyststrækning med udsøgte strande, laguner og grotter, hvor sjældne havdyr som store skildpadder lever i deres naturlige omgivelser. Landet er meget grønt, selv i ørkenen er der en del græs og palmer. 



Udsigten fra en gammel, men renoveret borg (i Nizwa). Foto: Salim Abdali.

Hvis der er noget som kendetegner forskellen mellem folk fra storbyer og dem fra mindre byer og landsbyer, er det tolerance og gæstfrihed. Generelt finder jeg folk fra storbyer mere tolerante, men mindre gæstfri og med en vis arrogance over for fremmede, mens dem fra landsbyerne er mindre tolerante med større gæstfrihed uden storbyernes arrogance. Dette møder man ikke i Oman på trods af stor variation i geografi, klima og livsstil, og om man møder bønder, fiskere, beduiner eller moderne byfolk, er det noget man oplever overalt, på kryds og tværs i Oman, nemlig det jeg ikke kan finde bedre betegnelse for end “Omani”, kendetegnet ved ubetinget tolerance, accept af og respekt for andre, samt en ivrighed efter at hjælpe andre uden at forvente noget til gengæld!



Kystbyen Sur. Foto: Salim Abdali.



Det har jeg ikke tidligere oplevet, før jeg mødte det i Oman. Om det er i en bank, på gaden, i butikkerne, i et offentligt eller privat sted, eller bare da jeg under middagssiestaen ikke kunne finde vej. Jeg stoppede ved en taxaholdeplads, hvor taxachaufførerne havde forladt deres vogne og sad samlet på fortovet med deres te og kaffe. Men da de ikke kunne enes om at udpege retningen for mig, tog en af dem mig med i sin bil. Efter nogle kilometrer udpegede han stedet, og satte mig af der, uden at forlange eller forvente noget til gengæld. Og som om det ikke var nok, tilbød han os frokost hjemme hos sig, da “alle restauranter lukker om eftermiddagen”, som han sagde. I butikkerne er der sat store fade frem med varer, som man kan prøvesmage, uden mindste købekrav, ligegyldigt om det er nødder, søde sager, brød, frugt, eller lignende. I butikken, hvor der sælges sim- og taletidskort, overførte en Omaner taletid til min mobil, eftersom det blev for kompliceret at betale med mit kreditkort. Igen uden at forvente noget til gengæld. 



En moske i byen Sohar (i det nordlige Oman). Foto: Salim Abdali.


På en tur gennem en mindre by, vel nærmest en landsby, vinker en kvinde til os, da hun får øje på vores nysgerrige blikke, og inviterer os til at kigge indenfor i sit hus, for stolt at fremvise hvordan en omanifamilie bor. Vi blev budt på dadler og omanikaffe, noget man bør vænne sig til, da det sker overalt i Oman, selv på politistationen bliver man budt på dadler og kaffe! Under hele vores ophold oplevede jeg ikke et eneste slagsmål eller tiggeri, tyveri eller forsøg på at snyde, heller ikke dyttende biler, nabolarm, politimagtdemonstrationer, på trods af at mere end halvdelen af befolkningen er udlændinge med forskellig kulturel baggrund, hovedsagelig fra Bangladesh, Indien, Thailand, Iran, Østafrika og de arabiske lande. Der er også en del vesterlændinge, men de bor i deres ghetto i hovedstaden Muscat på trods af alverdens frihed og frem for alt stor sikkerhed, eftersom Oman har verdensrekord i lav kriminalitet og en meget høj grad af sikkerhed for borgerne.


 

Fra en ørken camp. Foto: Salim Abdali.

Jeg kunne blive ved med at fortælle anekdoter om alle de steder, vi, jeg og min europæiske medrejsende, har besøgt i Oman og om, hvordan vi blev modtaget på trods af vores udseende som afslører, at vi kommer fra en meget anderledes kultur og også har en anden religion. Selv på de hellige steder blev vi mødt med venlighed og hjælpsomhed, som efterlod os målløse, forbavsede og uden ord som tak. Vi måtte tro, at Omanerne kom fra en anden planet! Eftersom vi, med vores liv og historiske baggrund automatisk betvivler andres venlighed og deres intentioner, fandt vi det naturligt at udspørge immigranterne, som vi stødte på i basaren, på restauranterne og på caféerne, om livet i Oman og om, hvordan de blev behandlet. Uden undtagelse fortalte de om det gode liv SAMMEN med omanerne. Nogle havde endda oplevet, mens andre følte, at loven i Oman satte en immigrant højere end en indfødt. Vi hørte, at der er ligestilling på arbejdsmarkedet mellem mænd og kvinder, og det er lov, at børn følger med moren i tilfældet af skilsmisse, og at kvinder kan gå klædt som de ønsker. Tolerancen mærkes stærkt overalt i samfundet, og i alle mulige aspekter, såsom religion, i forhold til kvinderne, beklædningen og vigtigst accepten af den anden.



Grand Moske i Muscat. Foto: Salim Abdali.


Om jeg ved, hvorledes et sådan arabisk-islamisk samfund er blevet til, og hvorfor det er så anderledes end mange andre lignende samfund i området, kan jeg ikke med sikkerhed sige. Dog ved jeg, at de underviser i tolerance og accept allerede i børnehaverne, og at religionen i Oman adskiller sig fra andre steder i verden, også fra andre islamiske lande. Oman er det eneste land, der praktiserer Abadhi-islam, en tredje gren af islam, som er meget mindre end hovedgrenene for Sunni- og Shia-muslimer, og som hviler på et andet fundament. Selv Det Danske Forsvarsakademi beskriver Oman som præget af “tolerance og accept”. Jeg tror også, at deres evne til at bevare og udvikle deres egen kultur kræver af dem, at de skal værdsætte hinanden uanset herkomst, ophav eller normer. Oman er i dag uden tvivl et moderne land, dog går alle omanere, både mænd, kvinder og børn, rige som fattige, klædt i traditionelle klæder og dragter, helt anderledes end resten af verden… de fremstår rene, smukke og velduftende! Jeg har oplevet Oman, som et land med emotionelt og materielt overskud.  

 

Operahuset om natten (i Muscat). Foto: Salim Abdali.


Læs og hør mere om Salim Abdali:

Podcasten "Alfabetmageren" (2019) (YouTube). Læs mere.

Festivalanmeldelse af "Alfabetmageren" (Det Poetiske Bureaus Forlag, 2019)

Salim har også bidraget med teksten "Omfavn mig kærlighed"
til den opvarmende podcast med festivaltekster i år:
 Indlæst af Øyvind Kirchhoff. 

*

Mød Salim Abdali til 
festivalafslutningen den 13. august 2023 kl. 13-16 
på Christianshavn, hvor danseren Peter Vadim vil improvisere til Salims oplæsning fra sin nyudgivne digtsamling på dansk. 
Digtsamlingen udkom først på arabisk, og opnåede stor bevågenhed 
ved udgivelsen i Cairo i efteråret 2022.
Det foregår udendørs i gårdhaven ved Dansk PEN, 
Dronningensgade 14, og hvis det ikke er udevejr bliver det i 
Dansk Forfatterforenings lokaler, Strandgade 6 - et par gader derfra
 

Læs mere om serien ET ANDET BLIK

Den store Bazar (i Matrah).Foto: Salim Abdali.

torsdag den 6. april 2023

Bjørn & Ann Sofie i Indonesien

 


I serien ET ANDET BLIK rejser vi 

med Bjørn & Ann Sofie til Indonesien.

Hør podcast (YouTube)



Mens Ann Sofie er på arbejde, slår Bjørn sig ned i en lille kassettebåndsbutik i en satelitforstad til hovedstaden Jakarta og falder i snak med ejeren, der har en kandidatgrad i russisk, men meget hellere vil sidde i sin lille butik, omgivet af 15.000 kassettebånd og lytte til indonesisk gamelan-musik, ryge indonesiske cigaretter, drikke kaffe og sludre med kunderne, mens livet og trafikken udenfor drøner uophørligt forbi.



Indonesien er et stort ørige. Bali og Borneo er nogle af de mest kendte. Det er et utrolig frugtbart land, hvor kaffe, tobak og frugt er de største eksportvarer. Når risen er høstet, kan man to måneder efter høste igen. Slangen i paradis er afskovningen, der sker til fordel for palmeolien.




For den tilrejsende er det som at befinde sig i en stor smeltedigel. Det er en vildskab og en iderighed, der forbavser og overrasker. Måske er det en nødvendighed at komme ud og opleve noget andet end det, man alt for hurtigt vænner sig til hjemme. Det er i alt fald noget, som både Bjørn og Anne Sofie fremhæver som noget af det de har taget med sig fra rejsen.




Jakarta ligger i en dal omkranset af bjerge. Det ser ikke ud som om det er så langt væk, men trafikken er helt umuligt, og alting tager lang tid. Heldigvis havde Bjørn motorcykelkørekort, det gjorde transporten væsentlig lettere. I de store byer er der en kultur for rullende kontorer, folk sidder og arbejde i deres biler. De velstående, og velstanden er høj i hovedstaden Jakarta, har selvfølgelig chauffører. Der er ikke mange grønne områder i byerne, alt er bundet sammen af trafik. Bjørn havde håbet på at kunne fortsætte med at løbe på turen, men måtte opgive. Pludselig holder fortovet op, og man ved ikke, om det fortsætter, hvis det overhovedet gør det.




På alle gadehjørner er der små rullende boder med grillspyd, der bliver stegt over små kulbækkener. Det vrimler med dem. Alting koster penge, men til gengæld koster det næsten ikke noget at spise ude på restaurant – for det gør alle, hele tiden.



Hør om jordskælv, grillspyd, trafik og kassettebånd 

på denne podcast i serien ET ANDET BLIK.



”Luksus er overvurderet”, siger Bjørn, og vil forklare det nærmere 

til festivalåbningen, 

lørdag den 5. august 2023 kl. 12-20 

i HF Prøvestenen på Amager

hvor han også tager de indonesiske kassettebånd med, 

som han købte på rejsen 

- og vil afspille nogle af den.





Bjørn & Ann Sofie var også med i festivalbogen LIVETS GANG I HF PRØVEKLUDEN (Epigraf, 2019), hvor de fortalte om deres drømme og visioner, før de fik kolonihave. (Læs mere.) Det har de fået i mellemtiden, men har det ændret deres drømme?

 *

  Næste uges podcast:

14/4/23

Foto: Michael Svennevig.


Elizabeth Japsen 

& SMUKKE HERMAN

Elizabeth Japsen har i romanform skrevet om sin oldefar, SMUKKE HERMAN, der var stærk mand i cirkus. "Det er vigtigt at skrive om de fattige. Dem er der ingen, der interesserer sig for." Det er en hjertevarm beretning, renset for enhver sentimentalitet, selv om det er fortalt med engagement og vitalitet. Livet er hårdt og råt, men ikke uden poesi og spænding. Når lyset tændes i manegen, får livet den mest fantastiske glød. Musikken er af Sophus Rosenvinge. Hør podcast. (YouTube). Læs mereOffentliggjort den 14. april 2021.

*

Hør også
med uddrag fra de foregående 5 podcasts.

&
med uddrag fra de kommende 5 podcasts.

*



KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 
#festivalkærlighed

*

tirsdag den 4. april 2023

ET ANDET BLIK - ny digital festivalserie

 

Foto: Salim Abdali.

ET ANDET BLIK

Som noget nyt bliver festivalen udbygget med to digitale serier i år.

 

Den første serie hedder ET ANDET BLIK og består primært af tekster, der handler om at se verden fra en ny vinkel – eller om at se det, vi allerede kender, på en ny måde. Det er et åbent vindue ud til den omgivende verden.

 

Den består af disse tekster og podcasts:

 


Foto: Salim Abdali.

OM OMAN: Den dansk/irakiske forsker, digter og oversætter Salim Abdali har besøgt Oman, og har beskrevet sine indtryk fra mødet med et folk og et land, der har betaget og forundret ham. Offentliggjort den 11. april 2023. Læs blogopslaget

 


Foto: Michael Svennevig.

OM INDIEN: ”Jeg rejste gennem 10 år årligt til Indien, og det satte sit præg på mig. Det har jeg beskrevet, for hvad er det, der gør, at nogle ting bliver siddende i kroppen, mens andre straks fordufter. Det er noget, der aldrig forsvinder. Noget, der bliver så meget en del af en selv, at det lægger sig tæt op af hjertet og bliver uadskilleligt fra én. Det har jeg beskrevet i teksten ”Den første kærlighed”. Læs Michael Svennevigs beretning. Offentliggjort den 20. marts 2023.

 



OM INDONESIEN: Bjørn & Ann Sofie har været i Jakarta og fortæller om mødet med Indonesien i en festivalpodcast, om jordskælv, grillspyd, trafik og kassettebånd, hvor Bjørn også fortæller om, hvorfor han mener at: ”Luksus er overvurderet”. Mød Bjørn til festivalåbningen, hvor han vil afspille nogle af de mange indonesiske kasettebånd, han købte på turen. Hør podcast. (YouTube). Læs merePodcasten blev offentliggjort den 7. april 2023. 

 

Foto: Morten Corneliussen

OM AT VÆRE VERDENSBORGER: ”Jeg har boet i flere lande, blandt andet i Danmark, Afrika og i de arabiske lande. Min store familie bor rundt omkring i verden. Min mor og min søster bor i Canada, en af mine brødre bor i USA, en anden bror bor i London, min far bor i Somalia, og min slægt et spredt i mange dele af verden.” Den dansk/somaliske forfatter Qaali Schmidt-Sørensen har skrevet om at være verdensborger. Hvad betyder det – og hvordan bliver man det? Læs mereOffentliggjort den 26. april 2023. 

 

Foto: Michael Svennevig & Netka Elisabeth Bach.


OM HUSET I SINAI: Netka Elisabeth Bach fortæller om et liv med traner og illustrationer, men også om sit hus i Sinai. Det ligger i beduinernes bydel. Netkas møde med beduinerne er blevet til en ganske særlig og skattet del af hendes liv. Hør podcasten ”Netka & tranerne” (YouTube).  Læs mere. Podcasten blev offentliggjort den 17. marts 2023.

 



OM AT DANSE ALVERDENS DANSE:  ”Dansen har været en ledetråd gennem mit liv. Det startede med karnevallet i København i 1980´erne. Bagefter rejste jeg rundt i mange mellemøstlige lande og lærte mange nye danse.  Mød Mette Soraya Svane i podcasten, der blev offentliggjort den 28. april 2021. Hør podcast. (YouTube). Læs mere.


Foto: Michael Svennevig. Bogomslag: Manfred Christiansen.

KØBENHAVN SET FRA VANDET - UDE I FREMTIDEN: I science fiction-romanen "CPH under vand" skildrer forfatteren Sinus Reuss livet, efter at verdenshavene er steget adskillige meter. Det er en åben og optimistisk skildring af et fremtidigt liv på havet – eller rettere i havet. Sinus fortæller også om de særlige vilkår, som hans bøger bliver til under. Hvad betyder det at være bipolar, og hvordan påvirker det arbejdet med de tre bøger han indtil videre har skrevet? Hør podcastYouTubeLæs anmeldelse. Læs mereOffentliggjort den 21. april 2023.


Foto: Michael Svennevig.

FRA BEIRUT TIL KØBENHAVN: Ahlam Kassem: "Jeg holdt en lang skrivepause, hvor jeg selv blev mor og fik lyst til at give en fortælling videre til mine børn. Først tænkte jeg, at det skulle handle om en pige, der var født i Libanon, men vokset op i Danmark. Jo mere jeg skrev, des bedre forstod jeg, at der manglede noget om, hvordan mine forældres egen opvækst havde været. Det havde de aldrig fortalt. Det var der historien skulle starte!” Hør podcast. YouTube. Læs mere. Offentliggjort den 5. maj 2023.





REPORTAGE FRA PALÆSTINA: forfatter og historiefortæller Pia Sigmund har i en række FB-opslag rapporteret fra en rundrejse i Palæstina. Hun har kaldt opslagene: Go Home and Tell 1-10. Læs hendes sammenfattende rejseberetning, der også indgår i serien ET ANDET BLIK. Offentliggjort den 29. maj 2023. Se fotos & læs beretningen.

*

Hør uddrag fra de 5 første og de 5 næste podcasts:

med uddrag fra de første 5 festivalpodcasts.
YouTube. Læs mere.


med uddrag fra de næste 5 festivalpodcasts
YouTube. Læs mere.

*



KÆRLIGHED?
Festival om drømme og fællesskab
5.-16. august 2023
5 bydele. 80 medvirkende

Læs mere på hjemmesiden 
#festivalkærlighed

*

lørdag den 1. april 2023

Anmeldelse: LABYSS på Den Frie og TAB & VIND i Krudttønden

Fotos: Thorbjørn Hansen (TAB & VIND) & Christian Brems (LABYSS).


TAB & VIND i Krudttønden er en børneforestilling for de 5-12 årige og deres voksne, mens LABYSS på Den Frie er en mindeindsamling kun for voksne, men det handler om det samme. Det er kampen om virkeligheden. Lever vi i taberland eller i vinderland? Det er kampen mellem mennesket og maskinen - om vore minder. Om at blive mest mulig perfekt - og vinde.


Foto: Thorbjørn Hansen.



TAB & VIND i Krudttønden
af Teater Hund & co.
9. marts - 5. april 2023

I TAB & VIND af Methe Bendix & Tomas Lagermand Lundme lever Familien Madsen og Familien Jensen i ”Vinderland” i evig frygt for at blive ”tabere”. Vennerne Mads og Jessica er ude af trit med deres familier, for de vil hellere danse deres egne danse og egne trin i stedet for at konkurrere med hinanden. Ja, faktisk går det helt galt, da uheldet er ude, og de i skolen bliver udtaget til at konkurrere mod hinanden.  Mads vinder, fordi Jessica lader ham vinde, men da dommeren finder ud af, at hun gjorde det med vilje, kontaktes forældrene, og Jessica skal på træningsskole. Da Mads  ikke længere må besøge hende, drager han  ud i verden.


Foto: Thorbjørn Hansen.



Da han begiver sig afsted, letter forestillingen i Methe Bendix´ instruktion. I Jacob Langaa-Senneks scenografi begiver han sig til Ingenmandsland, hvor han møder Jessicas farfar, der er trådt over i en anden dimension, og kan se det hele lidt fra oven. Det har han vist altid kunnet. Siden er han blevet den, der aldrig bliver talt om, for han gjorde som Jessica. Det er det værste, når man ikke længere synes, at det er så vigtigt at konkurrere og vinde...
Det er i disse scener, at forestillingen falder til ro, men det er lidt sent i forløbet.


Foto: Thorbjørn Hansen.


Alle fire skuespillere er skønne. Birgitte Prins og Folmer Gry Kristensen kunne indspille stumfilm sammen. Familiernes børn spilles af Peter Schlie Hansen og Theresa Lange Olesen. De damper af danseglæde. Det går lige i kroppen på publikum, så vi får lyst til at danse med.
Normalt er enkelhed det sværeste, men enkelheden bliver i TAB & VIND lidt for enkel. I bestræbelserne på at pille alt det overflødige af, bliver kun skelettet tilbage, hvilket går igen i det visuelle, og det synes jeg er synd. Jeg savner det store vingefang, som Teater Hund & co. har forkælet publikum med i deres tidligere forestillinger, såsom "Hvor svært kan det være?" (2022), "Tænk engang!" (2021) og "Den store jagt på lykke" (2017), der fører direkte tilbage til dengang, hvor teatret også lavede voksenforestillinger, såsom den prisvindende forestilling "Drømme om noget andet" (2019) - der er noget af det bedste, jeg har set.


Foto: Thorbjørn Hansen.


Spillet imellem de fire er forrygende - og det hele værd, men det er længe at skulle vente på rejsen til Ingenmandslandet, før forestillingen flyver afsted, men indtil da er der vidunderlige dansescener, og det er smukt set, at alting kan laves om til dans. At alting kan fortælles via dans. Livet er en dans. Dans med hunden på Østerbro!

Foto: Thorbjørn Hansen.


TAB & VIND i Krudttønden
af Teater Hund & co.
50 min.
9. marts - 5. april 2023

MEDVIRKENDE: 
Birgitte Prins, Folmer Gry Kristensen, Peter Schlie Hansen, Theresa Lange Olesen
MANUSKRIPT: Methe Bendix, Tomas Lagermand Lundme
INSTRUKTION: Methe Bendix
SCENOGRAFI: Jacob Langaa-Sennek
KOREOGRAF: Erik Pold
LYDDESIGN: Jonas Vest, Brian Larsen
TEKNIKER & AFVIKLER: Brian Larsen
LYSDESIGN: Mikkel Magnus Olesen
KOSTUMIER: Sofie Fribo og Camilla Lind
PARYKKER: Annika Nelson
PRODUKTIONSLEDER: Anna-Kathrine Madelung Fries
GRAFIKER: Robin Hart
PR & KOMMUNIKATION + SPILUDVIKLER: Rikke Petersen
FOTO: Thorbjørn Hansen
TRAILER: Sofie Svendsen Jensen
TEATERMALER: Fredrik Damsgaard
MILJØTEKNOLOG-PRAKTIKANT: Annette Havemann Linnet
REGISSØR-PRAKTIKANT: Alma Skjelmose
PRODUCENT: Kenneth Gall
-------------

Forestillingen blev præmieret af Statens Kunstfonds Film- og Scenekunstudvalg i 2010

Produceret med støtte fra:
Kunstrådets Scenekunstudvalg, København Kommunes Scenekunstudvalg, 
Bikubenfonden og Tuborgfondet



*


Foto: Christian Brems.



LABYSS
Teaterinstallation på Den Frie
31. marts - 16. april 2023
50 min.
Fra 15 år af

Jeg anede ikke, hvad det var, da jeg trådte indenfor gennem caféen under udstillingsbygningen DEN FRIE, Oslo Plads 1 ved Østerport Station. Jo, en teaterinstallation om indsamling af minder.

Min eneste reference var de science fiction-film, jeg har set: "Gattaca" (1997) af Andrew Niccol med Etan Hawke, Uma Thurman og Jude Law, hvor det handler om at være perfekt, om at vinde og besejre de andre og sig selv. Men også "Bladerunner" (1982) og "Bladerunner 2049" (2017), der handler om indsamling af forældede replikanter. Dybest set handler det om kampen mellem mennesker og maskiner. Eller om maskinerne kamp for at overtage de menneskelige drømme og minder. 


Foto: Christian Brems.



En af mine venner sendte mig tidligere på dagen et link til en artikel om at man brugte menneske-simulerende dukker i uddannelsen på hospitalerne. De kan simulere alle sygedomme - ovenikøbet fødsler. Det er jo fantastisk, at det kan lade sig gøre. Men det er også skræmmende. Det er samme følelse, jeg dumper ned i, da jeg træder ind i receptionen til LABYSS. Det er som at træde direkte ind i en film. Er det en virtuel virkelighed, eller er det virkeligheden - meget snart? Måske allerede nu?


Foto: Christian Brems.



Det er sådan set kun drømme og minder, der afskiller os fra maskinerne. I LABYSS tages der hånd om vore minder. Vi bliver inviteret til at dele dem - før de forsvinder.
Jeg fyldes af forundring, for drømmer jeg, eller er jeg vågen - og jeg ækles ved, at jeg nu står på tærsklen til morgenlandet, der allerede omgiver mig.
Det føles som at komme ind i en bank og skulle oprette en ny konto. Jeg bliver modtaget af smilende og tjenstvilligt personale, der venligt kommer mig i møde og gør mig klar til at møde maskinen, der vil udsuge mine minder. Nej, bare møde mig og låne mine minder, før de forsvinder.


Foto: Christian Brems.


pjecen står der:

"Information on digital amnesia. Find answers to some of the questions you may have about digital amnesia. Danes are among those hardest hit in all of Europe. Nearly half of all 15-29 year olds in Denmark feel their smartphone constitutes their memory. The same goes for every third 30-60 years old. Three out of four use the internet as an online extension of their memory and brain. More than half of us do not remember the number of our partner or workplace."



Foto: Christian Brems.


Det er en vild oplevelse. Skridt for skridt ledes jeg indenfor i en digital virkelighed, der er iscenesat til perfektion omkring mig. Jeg ledes fra spørgeskema til samtale, til illustration og til iscenesættelse. Det hele afsluttes i mindeteltet, hvor jeg iført høretelefoner kan høre, hvordan mine minder indgår i den samlede mindebrønd, hvor jeg - eller et hvilket som helst andet menneske - kan gendannes. 
Faktisk er det også lige i det punkt, maskinerne kan plukkes og høstes, som var vi trådt ind i "Matrix" (1999) og var blevet til mennesker. En slags mennesker.


Foto: Christian Brems.


Igen er det centrale dele af de førstnævnte sci-fi-film, der ruller frem i underbevidstheden. Grænserne mellem menneske og maskine udviskes, når maskinerne husker de implementerede minder. De ved, at minderne ikke er deres egne,  alligevel er det den mest menneskelige del af dem. Det er den del, der gør dem menneskelige. Det er den del, der gør dem virkelige - og det er de minder,  jeg lige har afleveret til dem!


Foto: Christian Brems.


Vi har selv givet bolden op til det. Det er både fascinerende og skræmmende. Jeg ved ikke længere, om jeg kan lide eller ikke lide det. Problemet er, at vi kan opfinde og opfinde, men aldrig af-opfinde. Vi bliver hele tiden skubbet længere og længere ud.
"Frankenstein" er måske nok en gammel Mary Shelley-roman fra 1818, men det er allerede sket. Uhyret ER født og indsat imellem os, men det ligner ikke længere et uhyre. Det ligner os til forveksling - og nu er det ved at overtage os helt. Det kører som parallelle spor inde i mig. Igen overtager det filmiske kommentarspor. Det er også "Abernes Planet", hvor aberne, der oprindelig var vore kæledyr, nu har overtaget os og gjort os til kæledyr. Det er hele dette filmunivers, der har taget bolig i kroppen og og er med til at føre os og forme vores oplevelse af mindeindsamlingen på Den Frie på Oslo Pads 1 ved Østerport Station.
Det hele er dygtigt iscenesat af Det Algoritmiske Teater med tekst og iscenesættelse af Kristian Byskov og Kristian Husted. Pernille Kragh har været dramaturg. Lisbeth Sonne Andersen, Christian Rossil og Erik Medeiros er de menneskelige guider i dette renskurede univers. En hel hær af teknisk personel har været inde over for at få alt dette til at virke overbevisende og virkelighedstro. Esbern Torgard Kaspersen har stået for den kreative programmering. Kaspar AI har stået for teknologi og interaktionsdesign. ALOH STUDIO har stået for installationsdesignet. Sideløbende med mindeindsamlingen kører der på forskellige skærme film og spots, der illustrerer og understøtter illusionen, som vi via teaterinstallationen bevæger os stadig dybere ind i. Det hele er en co-produktion mellem Det Algoritmiske Teater og TOASTER. Med en samlet bevilling på 10 millioner fra Statens Kunstfond skal Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning udvikle og drive den kuraterede gæstespilsscene TOASTER, der siden august 2021 har tilbud teater- og udstillingsrum til nationale og internationale kompagnier og kunstnere.


Foto: Christian Brems.


Jeg kan stadig ikke finde ud af, om nålen peger på forundring eller rædsel. Nok fordi det går i begge retninger på samme tid. Bagefter står jeg med den engelsksprogede pjece i hånden og ser mig forvirret omkring. Mine skridt virker tøvende. Det er som om virkeligheden støder mig væk. Det er ikke længere den samme verden, jeg træder ud i. Noget er der sket...


Foto: Christian Brems.



LABYSS
Teaterinstallation på Den Frie
31. marts - 16. april 2023
50 min.
Fra 15 år af


Medvirkende:
Idé og koncept: Det Algoritmiske Teater
Tekst og iscenesættelse: Kristian Byskov og Kristian Husted
Dramaturg: Pernille Kragh
Performer: Lisbeth Sonne Andersen
Performer: Christian Rossil
Afvikler: Erik Medeiros
Kreativ programmør: Esbern Torgard Kaspersen
Teknologi og interaktionsdesign: Kaspar AI
Installationsdesign: ALOH STUDIO
Grafisk design: Heidi Maribut
Video: Émile Sadria
Musik og lyd: Kristian Hverring
Video grafik: Agne Siupsinskaite
Video-performere: Ida Ellinor Hermansen og Jesper Friis
Video voice over: Eleanor Griffiths
Lyd voice over: Charlotte Elizabeth Munksgaard
3D print: Kristoffer Ørum
Diskursivt program: Tina Ryoon Andersen
Co-produktion mellem Det Algoritmiske Teater og TOASTER


*

Se oversigten over de 

245 andre anmeldelser

*