torsdag den 4. august 2022
Camilla Guldager Troelsø: "Hvad er meningen?"
onsdag den 3. august 2022
Niels Larsen & Thomas Emil Hansen: Hvordan lyder det inde i et træ?
Det startede med blomsterlyde, men det var inden jeg overhovedet havde mødt Niels og Thomas, som har samarbejdet om den lydvandring, som de vil præsentere os for til festivalåbningen på lørdag.
Da jeg for et par år siden oplevede Masterplant Orchestra i Energiværkstedet på Christiania, var det noget helt nyt jeg stiftede bekendtskab med. For mange år siden lyttede jeg til Stevie Wonders soundtrack til en film, der aldrig blev til noget, men musikken blev udgivet med overskriften "The Secret Life Of plants". Vi ved jo godt at alt levende har liv, også planter, blomster og træer, men dertil at de ligefrem responderer på det vi møder dem med, er alligevel en vild tanke.
Året efter var Niels Larsen og Thomas Emil Hansen med på festivalen for første gang, hvor de forbavsede alle med deres plantelyde. Det kan opleves på den lille YouTube-video her.
Året efter havde de videreudviklet projektet, og nu er de gået skridtet videre endnu. Det er det, vi kan opleve til festivalåbningen.
Men med plantemusikken er der sat et mellemled ind, der "oversætter" impulserne til musik og toner. Men det Niels og Thomas til festivalåbningen vil afspille for os, er lyde optaget INDE fra et træ. Hvordan lyder det inde i et træ?
Niels forklarer: "I Sverige optog jeg lyden indefra et træ. Ret vild lyd - som en knagen. Så det bliver omdrejningspunktet i år. Hvor plantedevices fortolker signalerne fra planterne, er dette den rå, direkte lyd. Hvis man havde sit hoved inden i træet."
mandag den 1. august 2022
Musikken på festivalen - FORVANDLING 2022
søndag den 31. juli 2022
Skønlitterære festivalstemmer - FORVANDLING 2022














I 1974 løsrev Mocambique sig fra Portugal. I 1979 bosatte forfatteren Nadja Manghezi sig første gang i hovedstaden Maputo. I 1990 bliver Mandela løsladt og med apartheidregimets fald fik borgerkrigen i Mocambique en ende. I 1992 kom der en fredsaftale, og to år efter de første demokratiske valg både i Sydafrika og Mocambique. I 1995 – 20 år efter - vender forfatteren tilbage og starter Capulana Fabrikken, der er en syfabrik, hvor de lokale kvinder fremstiller billedtæpper. Meget har ændret sig i mellemtiden, og så alligevel ikke… Det er der kommet en varm fortælling ud af. Nadja Manghezi fortæller om ”Capulana Fabrikken” (2020).
Forfatteren Mads Nygaard er lige så meget hjemmefødning som Nicol ikke er det. Mads beskriver selv sin opvækst som noget, der foregik inden for landsbyens snævre rammer. I stedet var det i fantasien, at han sprængte alle rammer, for rent geografisk har han aldrig rykket sig særligt lang, og han fik i mange år nervøse trækninger, når han skulle længere væk end Aalborg. Mød Nicol og M
ads i en samtale om nær og fjern, om forskelle og variationer. Fælles for dem begge er deres utrolige flair for at række ud efter mennesker og forbinde mennesker på kryds og tværs.
Det er en stor glæde at have forfatteren Hanne Marie Svendsen (født 1933) tilbage på festivalen. Det har hun været mange gange tidligere. Senest i 2019 efter udgivelsen af ”Mellem regndråber” (Gyldendal), hvor hun fortalte om savn og længsel, om asketåger og vågne drømme. Hendes forfatterskab er en stor hyldest til det fabulerende og drømmende.
Elvir Maleškić er født i 1977 i Bosnien-Hercegovina og har boet i
Danmark siden 1992, ”I stød finder jeg læ” (Gladiator, 2021) er hans debut og i
maj 2022 udkom hans 2. digtsamling: "Vi væskende brødre" (Gladitot.
2022). Elvir vil læse udvalgte digte fra de to digtsamlinger: ”STIK NU FINGEREN
GENNEM DE KØDFULDE NATLÆBER/EN DAG BLIVER DE TIL VINGER/ VED JEG./OG NÅR DEN
DAG KOMMER, VIL JEG VISE DIG DE NYFØDTE BOSNISKE BJERGE./VISE DIG, HVORDAN BIER
OG BJERGE BLINKER, NÅR IMAMEN KALDER TIL BØN.
For Karen Siercke startede det hele med tændstikæsker: ”En dag
lå der bare sådan en tom tændstikæske i min lomme. Det var i 2002, at jeg fandt
denne her lillebitte tændstikæske i lommen på min vinterjakke. Den gik mine
fingre og fnuldrede lidt med i det efterår, og jeg begyndte også at komme små
ting ned i den.” Siden voksede æskerne til at blive så store, at hun selv kunne
være nede i dem. Nu gælder det Poesiens Hus og den tilhørende bus, Poesiens
Bus, der skal på tour i Norden med ‘Nordens Allerbedste Pensumløse Poesi’.
Karen fortæller mere om tændstikæsker og tændstikker, der kan flamme op og
antænde poesien.
Læs mere om festivalen
*
Foto: Michael Svennevi |


















.jpg)





%20(1).jpg)

