tirsdag den 16. juli 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: De lyriske festivalstemmer 2024

Fotos:Toh Gouttenoire, Helene Hernflo, Tina Lindop og Michael Svennevig.


Lyrikken rammer mig lige i hjertet. Den kan noget som ingen anden kunstform kan. Den kan konkretisere og forenkle virkeligheden, så man på et øjeblik forstår alt og ingenting. Men den kan også mangedoble og udmale det enkle, så det træder frem som det største og mest sande. Selv finder jeg stor inspiration i lyrikken og blandt lyrikerne. Det er grunden til, at der også i år er mange lyrikere med på festivalen. Særlig intenst bliver det til opvarmningen, hvor der er et tæt besat lyrik-program med stemmer fra nær og fjern kun afbrudt af sang og musik – og dukketeater til sidst. Her er festivalprogrammet dag for dag med al den medvirkende lyrik - sammen med de skuespillere (og en enkelt oversætter), der fremdrager ordene, når det ikke er digterne selv..


FESTIVAL-OPVARMNING: 
Torsdag den 1. august kl. 16-21
i Salonen, Østerbrogade 222 på Østerbro
Se programmet for dagen.



Karsten Bjarnholt

Karsten Bjarnholt (1944, Frederiksberg) er digter, og medvirker for første gang på festivalen – med sin seneste digtsamling: ”Det er dejligt”, 259 digte, der udkom i oktober 2023. Bjarnholt er uddannet fra lærerseminariet i 60'erne og fra Forfatterskolen under Poul Borum. Bjarnholt debuterede i Hvedekorn i 1966 og med sin første egen digtsamling ”Albert og Victoria” i 1970 på forlaget Arena. Bjarnholt var formand for lyrikerne i Dansk Forfatterforening fra 2010 - 2014.



ORHAN DOGRU

Orhan Dogru tænker og drømmer på tegnsprog, kurdisk, tyrkisk og dansk, ligesom han også skriver digte på disse sprog. For ham er det ypperste håb at væve drømme på tværs af disse fire sprog og en dag kunne drømme på alle disse fire sprog i en og samme drøm. Orhan Dogru er dansk-kurdisk/tyrkisk forfatter, oversætter og nu også debuterende digter med digtsamlingen, "En stikling af min kærlighed", der lanceres til festivalopvarmningen. Læs anmeldelsen. Læs også Orhans digt til festivalmaleriet (2024).
Samt anmeldelsen af hans romandebut: "En nydanskers kontrabog" (TSDK Forlag, 2021).


Foto: Tina Lindop
LISE KAMP DAHLERUP

Skuespilleren Lise Kamp Dahlerup har gennem 13 år været fast underviser på AFUK – Akademiet For Utæmmet Kreativitet. Lise har allerede medvirket på festivalen gennem flere år i samarbejde med forfatteren Birte Kont. Det har blandt andet resulteret i en stærk fremførelse af ”Ingen har ordet” – en fortælling om at være tæt på et menneske med sygdom. Sammen har de i 2021 fremført ”En refleksion over tiden”. Lise læser til festivalopvarmningen op fra Orhan Dogrus debuterende digtsamling, "En stikling af min kærlighed". Lise medvirker også i Vanløse og på Østerbro. Lise er en dreven oplæser og indlæser. Det har hun de sidste sæsoner bevist på utallige festivalpodcasts. Blandt andet på sidste års indledende podcast med festivaltekster, OM KÆRLIGHED. Læs mere.
Podcast, 2024. Læs mere.



Mohamad Kassam

Mohamad fortæller om at komme fra Jylland til København og om livet i gaderne. Men også om, hvordan konturerne af et nyt liv begynder at vise sig, da han er klar til at springe ud som lærerstuderende og digter. ”Jeg startede med at skrive, da jeg var 10-12 år, hvor jeg skrev nogle rap-tekster som jeg læste op for mine søskende. Jeg delte værelse med min storebror, der er næsten 10 år ældre. Han skrev også og det så jeg op til. Han var også i fængsel, da vi boede i Jylland, og når jeg besøgte ham der, læste han nogle gange op fra sin dagbog, og det gav mig lyst til også selv at skrive.”


Foto: Michael Svennevig.

Cindy Lynn Brown

Digteren Cindy Lynn Brown fortæller: ”Jeg er født i Århus og opvokset i en dansk/amerikansk familie, og har altid været et skrivende menneske og vidste allerede som 6-årig, at jeg ville være forfatter. Eller rettere forfatter og småkageopfinder.
Alle mine bøger er forskellige, fordi jeg arbejder tematisk og også sigter efter at udfordre mig selv formmæssigt i hver ny bog. Det, teksterne har til fælles, er at de ofte kredser om verden - dens mangfoldighed, skrøbelighed, rædsel og absurditeter". Læs mere og hør podcast (2024).


Mem Alani

Efter et forord, der efterlyser en ny vinkel på verden – og gerne en grøn én, tager Mem Alani (født i irakisk Kurdistan) os med til Cuba i romanen ”Paradiset lugter”. Mem Alani skriver godt. Sproget er veloplagt og spændstigt. I Cuba leder han efter glæden og finder den. I det efterfølgende afsnit om ”rettighederne” får vi en familiehistorie, der knytter sig tæt sammen med den kurdiske selvstændighedstanke. Selv om det er alvorligt, beskrives det let og muntert. I det efterfølgende afsnit er vi tilbage i København, efter at hovedpersonen, der er Mem selv, har været ude for en trafikulykke, som han intet erindrer om. Men det er tydeligt, at han har været udsat for noget voldsomt, for han kan ikke længere bevæge sig. Som om det ikke er nok, er bevidstheden om at være glemt af venner og familien knusende. Det står i stærk kontrast til livet, nærheden og glæden i de to foregående afsnit. Læs anmeldelse.


Foto: Michael Svennevig.

SALIM ABDALI


Den dansk/irakiske digter Salim Abdali læste sidste år op fra sin seneste digtsamling, ”Det hun er” til festivalopvarmningen. Digtsamlingen udkom på Det Poetiske Bureau i efteråret. Salim ser verden gennem nye briller. Selv har han betragtet verden med irakiske, danske, græske og kinesiske briller - så nu gælder det måske i højere grad om helt at tage brillerne af. Salim er forsker og digter, men også oversætter. I 2019 udkom hans digtsamling ”Alfabetmageren”. Bagefter udkom digtsamlingen, ”Kærlighed har ingen sprog” . ​Salim Abdali medvirkede også til festivalafslutningen sidste år, hvor danseren Peter Vadim improviserede til Salims oplæsning. Læs mere. Hør podcast (YouTube).
Læs også Salims bidrag til ET ANDET BLIK: Om Oman. Læs også Salims digt til festivalmaleriet (2024). 



Mia-Nelle Drøschler

Mia-Nelle Drøschler er uddannet billedkunstner fra Goldsmiths Fine Art i London (2010) og har udstillet i gallerier og på museer i Europa. Hun maler, tegner, installerer og skriver narrative lyriske tekster, som hun læser op udklædt som et af sine alter egoer i forbindelse med udstillinger. ”elsk elsk elsk” er Drøschlers første litterære værk, hvor hun forener billeder og ord i bogformat. Digtsamlingen udkom på Forlaget Silkefyret i 2023.



THOMAS AMMITZBØLL-BACH

Thomas Ammitzbøll-Bach er 57 år, elektronik-ingeniør, og underviser i programmering. Men der er en anden side af Thomas, for siden han var 11 år gammel, har han skrevet til skrivebordsskuffen. Skuffen er efterhånden svær at holde lukket, for de små tekster, digte, noveller og noveletter (korte noveller) har gjort oprør og forlangt at blive læst af andre. Skrivestilen er beskrivende, nøgtern med enkelte eksplosioner af ordbomber.
Umiddelbart inden et af sidste års festivalarrangementer henvende Thomas sig og spurgte om han måtte læse et par digte. Det fik han lov til og klarede det så godt, at det resulterede i, at han i år er kommet med i det officielle festivalprogram. Så velkommen til Thomas!



METTE FRANK

Skuespilleren Mette Frank læser uddrag fra Reza Farmands nyeste digtsamling "Verden er fuld af veje”, der endnu er uudgivet. Mette læste op sidste år på festivalen fra Reza Farmands digtsamling, ”Det er blodet der elsker” akkompagneret af Tom Sonntag. I år har de fortsat deres frugtbare samarbejde. Mette har tidligere på festivalen læst op fra "De Fire Djævle" eller "Les Quatre Diable", som Herman Bangs roman oprindelig hed - som Mette sammen med Petrine Agger omdannede til teaterforestillingen "Bang Unplogged". Hør podcast, 2018.
Podcast, 2024. Læs mere.



​REZA FARMAND

"Jeg skriver på persisk. Jeg skriver frie vers eller moderne poesi, som også bliver kaldt den nye poesi. Den moderne persiske poesi blev grundlagt af Nima Yushij (1895-1960). Han brød med den klassiske persiske digtning, både formmæssigt og indholdsmæssigt Han benyttede metrik og rim på en ny måde og gjorde oprør mod klichéer ved at skrive levende om ting, der omgav ham. Sidenhen er der opstået forskellige digtretninger i den persiske poesi. Jeg er ikke optaget af rim og versmål, når jeg skriver, men min poesi har en form for melodi, som formes når jeg skriver. Kimen af en idé opstår i et splitsekund, og den trækker som en magnet de passende ord til sig. I mine seneste digtsamlinger, som jeg har oversat til dansk, har jeg arbejdet tematisk. Sådan at jeg dvæler ved et emne, laver en slags poetisk brainstorm og udforsker det i fred og ro. Digtsamlingerne ”Min mor blev ikke smuk”, ”Parisiske digte”, ”Polardigte” og ” Duas stening” er således tematiske. Dette gælder også min digtsamling ”Det er blodet der elsker”. Gnisten, der tændte bålet, var en forelskelse, så begyndte jeg langsomt at udforske kærlighedens synlige og usynlige aspekter." ”Det er blodet der elsker” indgår i den digitale festivalserie ALVERDENS KÆRLIGHED. Læs mere. Festivalens overskrift er inspireret af Reza Farmand kommende digtsamling, ”Verden er fuld af veje”. ​Podcast, 2024. Læs mere.



BJØRNVIG & CHRISTIANSEN

Spoken word-duoen Bjørnvig & Christiansen består af musiker og komponist Niels Christiansen og lyriker Thore Bjørnvig. To gamle venner er indgået i et spritnyt samarbejde med titlen Vindens kartotek. Et sprogligt kamera flyder rundt i kosmos båret af cinematiske klangflader. En dobbeltudgivelse af bog og album venter til efteråret på Det Poetiske Bureau.


FESTIVALÅBNINGEN: 
lørdag den 3. august kl. 12-21
i HF Prøvestenen, Kardinalgangen 3, 2300 Kbh. S.
Se programmet for dagen.




REZA FARMAND

"Jeg skriver på persisk. Jeg skriver frie vers eller moderne poesi, som også bliver kaldt den nye poesi. Den moderne persiske poesi blev grundlagt af Nima Yushij (1895-1960). Han brød med den klassiske persiske digtning, både formmæssigt og indholdsmæssigt Han benyttede metrik og rim på en ny måde og gjorde oprør mod klichéer ved at skrive levende om ting, der omgav ham. Sidenhen er der opstået forskellige digtretninger i den persiske poesi. Jeg er ikke optaget af rim og versmål, når jeg skriver, men min poesi har en form for melodi, som formes når jeg skriver. Kimen af en idé opstår i et splitsekund, og den trækker som en magnet de passende ord til sig. I mine seneste digtsamlinger, som jeg har oversat til dansk, har jeg arbejdet tematisk. Sådan at jeg dvæler ved et emne, laver en slags poetisk brainstorm og udforsker det i fred og ro. Digtsamlingerne ”Min mor blev ikke smuk”, ”Parisiske digte”, ”Polardigte” og ” Duas stening” er således tematiske. Dette gælder også min digtsamling ”Det er blodet der elsker”. Gnisten, der tændte bålet, var en forelskelse, så begyndte jeg langsomt at udforske kærlighedens synlige og usynlige aspekter." ”Det er blodet der elsker” indgår i den digitale festivalserie ALVERDENS KÆRLIGHED. Læs mere. Festivalens overskrift er inspireret af Reza Farmand kommende digtsamling, ”Verden er fuld af veje”. ​Podcast, 2024. Læs mere.



METTE FRANK

Skuespilleren Mette Frank læser uddrag fra Reza Farmands nyeste digtsamling "Verden er fuld af veje”, der endnu er uudgivet. Mette læste op sidste år på festivalen fra Reza Farmands digtsamling, ”Det er blodet der elsker” akkompagneret af Tom Sonntag. I år har de fortsat deres frugtbare samarbejde. Mette har tidligere på festivalen læst op fra "De Fire Djævle" eller "Les Quatre Diable", som Herman Bangs roman oprindelig hed - som Mette sammen med Petrine Agger omdannede til teaterforestillingen "Bang Unplogged". Hør podcast, 2018.
Podcast, 2024. Læs mere.


2. FESTIVALDAG: 
Tirsdag den 6. august kl. 15-21
i GLOBAL Arts Gallery, Skalbakken 8 A, Vanløse
Se programmet for dagen.






REZA FARMAND

"Jeg skriver på persisk. Jeg skriver frie vers eller moderne poesi. Jeg er ikke optaget af rim og versmål, når jeg skriver, men min poesi har en form for melodi, som formes når jeg skriver. Kimen af en idé opstår i et splitsekund, og den trækker som en magnet de passende ord til sig. I mine seneste digtsamlinger, som jeg har oversat til dansk, har jeg arbejdet tematisk. Sådan at jeg dvæler ved et emne, laver en slags poetisk brainstorm og udforsker det i fred og ro. Digtsamlingerne ”Min mor blev ikke smuk”, ”Parisiske digte”, ”Polardigte” og ” Duas stening” er således tematiske. Dette gælder også min digtsamling ”Det er blodet der elsker”, der indgår i den digitale festivalserie ALVERDENS KÆRLIGHED. Læs mere. Reza Farmands nyeste – og endnu uudgivne – digtsamling har givet navn til festivalen: ”Verden er fuld af veje”. På festivalen fortolkes hans digte derfra af Mette Frank & Tom Sonntag (til festivalåbningen) og af Lise Kamp Dahlerup & Rubens Ballade (i Vanløse og på Østerbro). ​Podcast, 2024. Læs mere.


Foto: Tina Lindop
LISE KAMP DAHLERUP

Skuespilleren Lise Kamp Dahlerup har gennem 13 år været fast underviser på AFUK – Akademiet For Utæmmet Kreativitet. Lise har allerede medvirket på festivalen gennem flere år i samarbejde med forfatteren Birte Kont. Det har blandt andet resulteret i en stærk fremførelse af ”Ingen har ordet” – en fortælling om at være tæt på et menneske med sygdom. Sammen har de i 2021 fremført ”En refleksion over tiden”. Lise læser i Vanløse digte af Reza Farmand fra digtsamlingen: "Verden er fuld af veje" og uddrag fra Lucy Ludvigsens roman ”Kærlighed og kvindekamp” samt en monolog af Netka Elisabeth Bach & Michael Svennevig: "Mit hus i Sinai". Lise er en dreven oplæser og indlæser. Det har hun de sidste sæsoner bevist på utallige festivalpodcasts. Blandt andet på sidste års indledende podcast med festivaltekster, OM KÆRLIGHED. Læs mere.
Podcast, 2024. Læs mere.



Foto Michael Svennevig.

BENTE CLOD

43 år har forfatter Bente Clod (født 1946) tilbragt sammen med Emily Dickinsons digtning. Det har ført til oversættelsen af Dickinsons digte med udgivelsen "På min vulkan", (2005/2016) og romanen "Emily Dickinson. Skrift og Drift" (Gladiator, 2023). Emily Dickinson (USA 1830-1886) levede i Amherst, Massachusetts, men hendes digtning har siden spredt sig til store dele af verden. Læs mere, hør podcast og se anmeldelse (2024).




Karsten Bjarnholt & Ole Bundgaard

Sammen vil Karsten & Ole fremføre en lille suite med nogle tekster om Hr Bigandt med musik til. Karsten fortæller:" Hr. Bigandt var lærer på Frederiksberg i 1950-erne. Han uddelte nogle flade lussinger. Det er rigtigt. Men ellers er der ikke meget rigtigt i digtene om den ægte hr. Bigandt. Jeg bruger hans navn som model for en vaklende bevidsthed, bl.a. min egen. Hr. Bigandt er en model på usikker autoritet. Han var en lærer, der gav lussinger. Jeg bruger hans navn - nu mange år efter - som om, jeg var ham - med usikkerheden intakt. Hr Bigandt i mine digte er en model for voldelig usikkerhed. Min egen!"

Karsten Bjarnholt (1944, Frederiksberg) er digter, og medvirker for første gang på festivalen – med sin seneste digtsamling: ”Det er dejligt”, 259 digte, der udkom i oktober 2023. Bjarnholt er uddannet fra lærerseminariet i 60'erne og fra Forfatterskolen under Poul Borum. Bjarnholt debuterede i Hvedekorn i 1966 og med sin første egen digtsamling ”Albert og Victoria” i 1970 på forlaget Arena. Bjarnholt var formand for lyrikerne i Dansk Forfatterforening fra 2010 - 2014.

​Ole er alsidigheden selv i egen person. Han maler, han komponerer, han digter og han synger og spiller. Det er slet ikke det som Ole ikke gør, for han formår at favne over det hele. Måske fordi han er så god til at samarbejde, for det gør ham til en rigtig god sideman, hvis han da ikke selv er i fokus. Haiku-formen har lagt sig tæt om ham. Men saxofonen er heller aldrig langt væk - og penslen er det heller ikke, Ole var den første modtager af festivalens ALTRUISTISKE PRIS 2018.


3. FESTIVALDAG: 
Torsdag den 8. august kl. 19-21
i Salonen, Østerbrogade 222 på Østerbro.
se programmet for dagen.



Foto: Toh Gouttenoire.

HENRIK BODHOLDT

Da Henrik Bodholdt (1965) for 24 år siden rejste til Costa Rica, anede han ikke, at han skulle få en fremtid som kakaobonde. I dag har han egen chokoladeproduktion og satser stort på at lave chokolade ud over det sædvanlige. Sidste år debuterede Henrik med digtsamlingen ”Tropetanker” (Brændpunkt. 2023) og siden er der kommet endnu én. Her er et mango-digt fra debutudgivelsen, ”Tropetanker”:
Mango / med den mægtigste / mørkegrønne krone /blade i klaser / srakt lange /af kosmisk lys
Den fanger fugten / fra oceaners fortættede damp / med sin krumme ru bark / holder den sig mørk og våd / biller og larver…
Seneste digtsamling er "Skråplan" (Det Poetiske Bureau, 2024).



REZA FARMAND

"Jeg skriver på persisk. Jeg skriver frie vers eller moderne poesi, som også bliver kaldt den nye poesi. Den moderne persiske poesi blev grundlagt af Nima Yushij (1895-1960). Han brød med den klassiske persiske digtning, både formmæssigt og indholdsmæssigt Han benyttede metrik og rim på en ny måde og gjorde oprør mod klichéer ved at skrive levende om ting, der omgav ham. Sidenhen er der opstået forskellige digtretninger i den persiske poesi. Jeg er ikke optaget af rim og versmål, når jeg skriver, men min poesi har en form for melodi, som formes når jeg skriver. Kimen af en idé opstår i et splitsekund, og den trækker som en magnet de passende ord til sig. I mine seneste digtsamlinger, som jeg har oversat til dansk, har jeg arbejdet tematisk. Sådan at jeg dvæler ved et emne, laver en slags poetisk brainstorm og udforsker det i fred og ro. Digtsamlingerne ”Min mor blev ikke smuk”, ”Parisiske digte”, ”Polardigte” og ” Duas stening” er således tematiske. Dette gælder også min digtsamling ”Det er blodet der elsker”. Gnisten, der tændte bålet, var en forelskelse, så begyndte jeg langsomt at udforske kærlighedens synlige og usynlige aspekter." ”Det er blodet der elsker” indgår i den digitale festivalserie ALVERDENS KÆRLIGHED. Læs mere. Festivalens overskrift er inspireret af Reza Farmand nyeste digtsamling, der endnu ikke er udgivet: ”Verden er fuld af veje”. ​Podcast, 2024. Læs mere.


Foto: Tina Lindop
LISE KAMP DAHLERUP

Skuespilleren Lise Kamp Dahlerup har gennem 13 år været fast underviser på AFUK – Akademiet For Utæmmet Kreativitet. Lise har allerede medvirket på festivalen gennem flere år i samarbejde med forfatteren Birte Kont. Det har blandt andet resulteret i en stærk fremførelse af ”Ingen har ordet” – en fortælling om at være tæt på et menneske med sygdom. Sammen har de i 2021 fremført ”En refleksion over tiden”. Lise læser i Vanløse digte af Reza Farmand fra digtsamlingen: "Det er blodet der elsker" og uddrag fra Ahlam Kassems romanmanuskript "Fra Beirut til København", samt en monolog af Irene Pedersen, "Den første sne". Lise er en dreven oplæser og indlæser. Det har hun de sidste sæsoner bevist på utallige festivalpodcasts. Blandt andet på den indledende podcast med festivaltekster, OM KÆRLIGHED. Læs merePodcast, 2024. Læs mere.



FESTIVALAFSLUTNINGEN: 
Søndag den 11. august kl. 13-16
i Gårdhaven ved Dansk PEN, Dronningensgade 14 på Christianshavn.
Hvis det ikke er udevejr bliver det i Dansk Forfatterforening,
Strandgade 6 - et par gader derfra.
Se programmet for dagen.



Foto: Helene Hernflo.

BIRTE KONT

I anledning af 80-året for Oktober 43 læste Birte Kont et par af sine digte om afskeden og flugten til Sverige. Smerten fra dengang blev med ét helt nærværende. De digte fortjener at blive læst igen - og det sker til festivalafslutningen.
Birte Kont, (f. 1948), er forfatter og cand. phil. i litteraturvidenskab. Birte Kont skriver og holder foredrag om emner inden for sprog, litteratur, kønsforskning og kulturelle aktiviteter. Hun debuterede som børnebogsforfatter med "Den, der hvisker, lyver – en løgnehistorie fra dengang, der kørte sporvogne" (1994). Birte Kont har desuden specialiseret sig i Franz Kafka og har bl.a. skrevet "Skyldidentiteten hos Franz Kafka – et essay om en moderne jødisk tvivlers livtag med Loven" (2002). (Læs mere). Seneste udgivelse: "Ingen har ordet - en pårørendefortælling" (Brændpunkt, 2021). Har desuden bidraget til festivalbogen, ”Hånd-i-hånd. En antologi om fællesskabers betydning” (2024).


Foto: Michael Svennevig.

JESPER LÜTZHØFT

Jesper Lützhøfts digtsamling ”En savnsbundet rejsende” er tanker og ord, han har nedfældet under og efter rejser i Iran. Landet og menneskene har afsat lange spor i hans erindring som han har fastholdt i en fascinerende to-sproget digtsamling, der både er på dansk og farsi. Jesper Lützhøft er oprindeligt musiker, men har bl.a. været operachef på Den Anden Opera og producent mm. i Danmarks Radio.
Han debuterede som forfatter i 2012 med teksten til operaen Angelo af komponisten Lars Klit, og siden har han udgivet 10 bøger.
Han har skrevet tekst til i alt 6 operaer, hvoraf de tre er opført, den fjerde har premiere i 2025, mens den femte og sjette aldrig bliver til noget. Han er medlem af bestyrelsen i Danske skønlitterære Forfattere, og initiativtager til etableringen af Musikhuset København i det gamle Bymuseum på Vesterbrogade. Læs mere. Hør podcast.



Festivalens program:
Festivalopvarmning: 1.8.2024 (Østerbro)



søndag den 14. juli 2024

VERDEN ER FULD AF VEJE: Livsfortællinger på festivalen 2024

Fotos: David Blazek, Tina Lindop, Jens Keis Dinsen, Isabella Seofryd og Michael Svennevig.


Andres (livs)fortællinger er noget af det mest fascinerende, men også noget af det mest sårbare, man kan arbejde med. Hør mere om det på festivalen. Her er en oversigt over det dag for dag.

En af festivalens livsnerver er livsfortællingerne. Der er aldrig så mange med, men de skal være der. De er nødvendige, for de afgiver saft og kraft til alt det øvrige. I år er der 6 livsfortællinger fordelt på festivalens 6 dage, men de fleste kan man høre på 2. festivaldag i Vanløse. Livsfortællingerne kan have mange forskellige former og formater, det kan også være i form af en monolog baseret på det fortalte, men normalt er det personen selv, der fortæller. Der er også nogle, der har specialiseret sig i at få andre til at fortælle. På festivalen kan du overvære en samtale om det – mellem den lyttende og spørgende og den fortællende, for hvordan griber man det an?


FESTIVAL-ÅBNING: lørdag den 3. august 2024 kl. 12-21

i HF Prøvestenen, Kardinalgangen 3, 2300 Kbh. S.

Se programmet for dagen.



Foto: David Blazek.

ROSE MARIE TILLISCH

"Jeg ville være forfatter. Det vidste jeg allerede som 12-årig, men jeg har altid kunnet og villet meget og landede altid imellem flere forskellige stole."
Skuespiller, præst og forfatter Rose Marie Tillisch tager os med ud i junglen. Derud, hvor man bliver helt stille indeni, mens man padler ned ad floderne omgivet af krokodiller og knevrende papegøjer. "Den oplevelse sidder dybt inde i mig, for det var så anderledes end alt andet jeg havde erfaret. Det er stadig inde i mig, selv nu - 28 år efter."
Rose Marie fortæller om sit arbejde med at erindre. Helt tilbage til barndommen, hvor hun lærte tekster udenad i skolen. Læs mere og hør podcast (2024)


2. FESTIVALDAG; tirsdag den 6. august kl. 15-21
i GLOBAL Arts Gallery, Skalbakken 8 A, Vanløse
Se programmet for dagen.



 
Foto: Michael Svennevig.

HANS-PETER EDER

Maleren Hans-Peter Eder blev født i 1938 og voksede op i Nürnberg, i Sydtyskland. 2. verdenskrig kastede en lang skygge ind over Hans-Peters opvækst: "Jeg er født lige inden krigen gik i gang. Min far havde en bagerforretning i udkanten af Nürnberg. Alle i bageriet boede tæt sammen, og jeg blev smittet med tuberkulose af en bagersvend. Mine forældre sendte mig op i bjergene, for at jeg kunne blive rask. De optog smalfilm og filmede min rejse. Det gør, at jeg kan huske meget af det, selv om jeg kun var 3 år. Men vi var heldige, for min far købte en hytte 30 km øst for Nürnberg, det var vores sommerhus, hvor vi boede under krigen, mens mine forælde kørte frem og tilbage hver dag med toget til Nürnberg. Ofte var der luftalarm, hvor de måtte ud af toget og søge dækning. Det er en del af mig, som jeg ikke skal glemme. Det varede 12 år, og det gjorde dybt indtryk på mig.” Læs mere. Hør podcast (2024).


Foto: Tina Lindop.

NETKA ELISABETH BACH

​ ”Lige fra barnsben af har jeg altid været vild med fugle. Fuglene er frie og kan flyve, hvorhen de vil. Så dem betragtede jeg meget – og gør jeg stadig. Måske skabte det denne længsel i mig. Jeg blev selv en trækfugl, for min drøm var at bo 6 måneder om året i Sinai, hvor jeg for 22 år siden købte et hus, som jeg stadig har.” Skuespilleren Lise kamp Dahlerup læser monologen af Michael Svennevig baseret på Netkas beretning om Huset i Sinai. Læs mere. Allerede som 25-årig begyndte Netka Elisabeth Bach at folde traner af papir. I gave havde hun fået en papirtrane, og da den gik i stykker, ville hun lære at folde en ny. På den japanske ambassade fik hun tips til, hvordan det skulle gribes an – og lige siden har hun foldet traner. Læs mere. Hør podcast (YouTube, 2023).

Foto: Jens Keis Dinsen

ANDERS DINSEN

Anders Dinsen, ingeniør, er dykket ned i sin egen familiehistorie. Der var meget han ikke forstod, og han har funderet over de spor, det har afsat i ham, og som har ført til den ransagelse og de opgør han har måttet tage med sig selv og sin egen familiefortid. En historie, der fører helt tilbage til 2. verdenskrig. Læs mere og hør podcast (2024).




Fotograf: Isabella Seofryd.

Cindy Lynn Brown 
& Lisbeth Eunkyung Seofryd

Cindy Lynn Brown er digter og oversætter, men hun skriver også livsfortællinger. Cindy fortæller: "Tilbage i 2010 skrev en veninde til mig. Hun havde bemærket, at jeg underviste i at skrive erindringer på AOF og Folkeuniversitet. Hun havde selv tidligere skrevet et par livsfortællinger for et firma og spurgte om ikke jeg ville være med til at starte vores egen lille biks, hvor vi skrev livsfortællinger... Jeg ved ikke, hvor længe jeg fortsætter med at skrive livsfortællinger. Jeg laver så mange andre ting også, og det er en af de mest krævende opgaver jeg har lavet, men belønningen når man står med den færdige bog i hånden er også tilsvarende stor og givende."
I hvert fald har det bl.a. resulteret i Lisbeth Eunkyung Seofryds selviografiske "Spejlbarn". Lisbeth fortæller: "Min første bog som forfatter er en selvbiografi “Spejlbarn”, som handler om min personlige rejse fra Sydkorea til et liv i Danmark. Jeg håber inderligt, at min historie og livserfaringer kan være med til at skabe åbenhed til at nedbryde alle tabuer." Mød dem begge på festivalen, hvor Cindy taler med Lisbeth. Se også kommende blogopslag.


FESTIVAL-afslutningen: søndag den 11. august kl. 13-16
i gårdhaven ved Dansk PEN, Dronningensgade 14, Christianshavn
Hvis det ikke er udevejr bliver det i Dansk Forfatterforening, 
Strandgade 6 - et par gader derfra.  
se programmet for dagen.




LINNE WINDFELDT
 VALLING RASMUSSEN

For Linne Windfeldt Valling Rasmussen startede det på efterskolen med en interesse for, hvad der foregik på Christiansborg. At det var nogle systemer, der blev bestemmende for, hvordan det samlet bliver. Det startede med en frustration, der skulle blive til handling. Via frivilligt arbejde i Ungdom NOAH gik det videre til Mosegården, et midtsjællandsk landbrugskollektiv, der leverede grøntsager til 85 husstande. ”Jeg er stadig på gården og bliver hele tiden lidt klogere på landlivet. For tiden gør jeg mig også mine første erfaringer i romantisk kærlighed. Det er hårdt og smukt og godt”. Læs mere. Hør podcast (YouTube, 2019).


Festivalens program:
Festivalopvarmning: 1.8.2024 (Østerbro)


VERDEN ER FULD AF VEJE: Cindy Lynn Brown, livsskriver

Fotograf: Isabella Seofryd.

 "Tilbage i 2010 skrev en veninde til mig. Hun havde bemærket, at jeg underviste i at skrive erindringer på AOF og Folkeuniversitet. Hun havde selv tidligere skrevet et par livsfortællinger for et firma og spurgte, om ikke jeg ville være med til at starte vores egen lille biks, hvor vi skrev livsfortællinger. Jeg sprang til, og vi startede op med cvr-nummer, hjemmeside og omtale i lokalavisen osv. og fik hurtigt vores første kunder. Firmaet eksisterer ikke længere, men lige siden har jeg skrevet livsfortællinger on and off for mange vidt forskellige mennesker, der gerne ville fortælle deres historie eller en lille del af den, men ikke selv kunne nedfælde og strukturere stoffet til en egentlig samlet fortælling. Siden den spæde begyndelse har jeg lært meget på den hårde måde om at lave klare aftaler, så min faktiske arbejdstid ikke løber helt løbsk i forhold til honoraret, og også om at være nænsom uden at blive terapeutisk, for det sker ofte, at folk deler meget private og svære oplevelser i et interview, som de ikke nødvendigvis ønsker at få med i den færdige bog.     

 

Lisbeth Eunkyung Seofryd: "Spejlbarnet"


Vi laver en række interviews typisk af halvanden time, antallet afhænger af, hvor meget personen har på hjerte, om det er hele livet, der skal berettes om eller udvalgte episoder og perioder.

Når vi er færdige, transskriberer jeg det hele. Det er en opgave, der tager virkelig lang tid – halvanden times interview kan sagtens tage seks timer at transskribere eller længere, hvis det en, der taler hurtigt. Men det er en absolut nødvendig del af processen at gøre det, for det er der, jeg for alvor lærer stemmen at kende. Bemærker hvornår der tøves, hvilke vendinger og idiosynkrasier der går igen og alt om tonefald og tryk osv., det er al den information jeg behøver for at kunne gengive en persons stemme, så det skrevne lyder ligesom når de taler, selvom det reelt slet ikke er talesprog. Det er det, der er afgørende for at personen jeg skriver for, føler sig mødt og gengivet og er genkendelig for venner og familie, der læser bogen. De transskriberingsprogrammer, der findes på markedet, rydder op i sproget og gengiver en glat og upersonlig stemme, der kun rummer de informationer der tales om, ikke alle dem, der ligger udenom. De er derfor uanvendelige, selvom man kunne indvende, at de ville spare mange ugers arbejde. Men jeg tror så også, jeg kommer dybere ned i stoffet ved selv at få det gennem fingrene i denne del af processen.   


Fotograf: Isabella Seofryd.


Den næste fase rummer skrivning, strukturering og redigering. Interviewet er selvsagt talesprog, fyldt med halve sætninger og udsagn, der bliver uforståelige, når de bliver skrevet ned.  Så alt skal genskrives og omformuleres. I et interview springer man ofte frem og tilbage mellem tidspunkter, kommer i tanke om tilføjelser til noget, vi var inde på tidligere og knytter kommentarer til, der hører nutiden til. Selvom vi oftest aftaler at strukturere en fortælling kronologisk, er der tusind ting, episoder og relationer at tage stilling til, der kunne placeres mange forskellige steder i bogen. Min opgave er at gøre det sammenhængende, læseværdigt og vedkommende, så læserne ikke bliver hægtet af, men tværtimod nysgerrige og berørte. 

Alt i alt er det et kæmpestort arbejde, som strækker sig over mange måneder og ofte år, inden processen er helt færdig, fordi der også er perioder, hvor jeg venter på, at personen gennemlæser, mærker efter og vender tilbage med tilføjelser og rettelser. Men samtidig er det en unik chance for at komme helt tæt på et fremmed menneske og få indblik i utrolige begivenheder i liv, der ved første blik måske virker almindelige og for dybere psykologisk indsigt. Hvad driver os mennesker til at træffe beslutninger gennem livet, til at gentage mønstre der ikke gør os godt og til at ændre dem? Det er en enorm tillidserklæring, når et fremmed menneske lukker mig ind i intimsfæren og fortæller om alt det gode og svære i deres liv, det er rørende og en stor ære at påtage mig det ansvar, og var kemien der ikke, ville det være umuligt.    

Jeg ved ikke, hvor længe jeg fortsætter med at skrive livsfortællinger. Jeg laver så mange andre ting også, og det er en af de mest krævende opgaver jeg har lavet, men belønningen, når man står med den færdige bog i hånden, er også tilsvarende stor og givende."

 


Om Cindy Lynn Brown:

Foto: Michael Svennevig.

Digteren Cindy Lynn Brown fortæller: ”Jeg er født i Århus og opvokset i en dansk/amerikansk familie, og har altid været et skrivende menneske og vidste allerede som 6-årig, at jeg ville være forfatter. Eller rettere forfatter og småkageopfinder.
Alle mine bøger er forskellige, fordi jeg arbejder tematisk og også sigter efter at udfordre mig selv formmæssigt i hver ny bog. Det, teksterne har til fælles, er at de ofte kredser om verden - dens mangfoldighed, skrøbelighed, rædsel og absurditeter". Læs mere og hør podcast (2024).

*

Mød forfatter, digter og oversætter Cindy Lynn Brown på festivalen

til festivalopvarmningen

torsdag den 1. august kl. 16-21i Salonen, Østerbrogade 222 på Østerbro

hvor Cindy læser egne digte

2. festivaldag

tirsdag den 6. august kl. 15-21 i GLOBAL Art Gallery, Skalbakken 8 A i Vanløse

i samtale med Lisbeth Eunkyung Seofryd, hvis livsfortælling hun har skrevet og som udkom sidste år med titlen:   

til festivalafslutningen

søndag den 11. august kl. 13-16 i Gårdhaven hos Dansk PEN, Dronningengade 14 (i tilfælde af dårligt vejr bliver det i Dansk Forfatterforening, Strandgade 6 - et par gader derfra - på Christianshavn.

i samtale med den pakistanske Fribyforfatter, Mushida Zaman, hvis novellesamling, "Ustandseligt Forår", Cindy for nylig har oversat til dansk.



 *

Festivalmaler: Hanne Svennevig.

Læs mere om festivalen.

lørdag den 13. juli 2024

Louise Christine Larsen præsenterer RIBER HANSSON

 RIBERS FAMILIEPORTRÆTTER




Mød Louise Christine Larsen 

(kunsthistoriker med speciale i satiretegninger) 

i Salonen, hvor hun præsenterer Riber Hansson:



Årets festivals mange veje bliver ved sidste års svenske tegner, Riber Hansson (født 1939), hvor vi i år flytter blikket fra kunstens mystik til den menneskelige. 

Hvad skaber et menneske og hvad er den tilfældighed i deres stræben, som former dets livshistorie? 

Det er samtidig en rejse gennem kunstens mange ismer med lige så mange skæbner i Ribers fiktive og tegnede familie, hver og en vanartede som kun familiemedlemmer kan være det. Vi skal eksempelvis møde den professionelle grådmager, der for altid forandrede Nordkorea. 




Alle portrætter er skabt over den samme skabelon: Riber Hansson selv. De er skabt som en leg over enkelte kendetegn fra Ribers eget fysiognomi, der forvandler sig og til tider helt opløses i den nye personlighed, der åbner sig på papiret og selv tager over. Opstået i hjernens mørke kroge, som Riber karakteriserer dem, udfolder hver tegning menneskets rejse med den kraft, hvorigennem de hver især erklærer deres liv, parate til at tage afsæt fra den højeste klippekant for at virkeliggøre det. "Det har ofte overrasket mig", som Riber har måttet spørge sig selv, "og også gjort mig flov over at have haft sådanne slægtninge?"



Oplev Louise Christines Larsens præsentation 

af RIBERS FAMILIEPORTRÆTTER

3. festivaldag

torsdag den 8. august kl. 19-21 

i Salonen, Østerbrogade 222 på Østerbro.


Om Louise Christine Larsen:

Picture
Foto: Helle Sheffmann


Louise Christine Larsen, kunsthistoriker med speciale i satiretegninger, vælger hvert år en  tegner som hun fortælle om i Salonen på Østerbro. Sidste år og i år gælder det Riber Hansson.
 Læs også samtalen med Louise om utopi, samt blogopslag om tidligere satiretegnene hun har præsenteret på festivalen bl.a. Nadia KhiariKhalid Albaih og Valdemar Andersen. Men det startede faktisk med plantemusik. Louise har også bidraget til den nye festivalbog, "Hånd-i-hånd. En antologi om fællesskabers betydning" (2024).


Festivalmaleri: Hanne Svennevig.

Læs mere om festivalen.

torsdag den 11. juli 2024

Anmeldelse: EN STIKLING AF MIN KÆRLIGHED af Orhan Dogru, digtsamling (2024)

 

Forsideillustration: Kirkan, İlos İlyas Elias. Layout og grafik: Dizgimizanpaj.com

I Orhan Dogrus debuterende digtsamling, ”En stikling af min kærlighed”, slås temaet fast allerede i de første indledende linjer:

"Jeg tænker og drømmer på tegnsprog, kurdisk, tyrkisk og dansk, ligesom mine digte også udfoldes på alle disse sprog. For mig er det største håb at væve en verden af drømme på disse fire sprog og en dag at kunne drømme på alle disse fire sprog i den samme drøm."

Nydanskerens dilemma er at drømme på ét sprog, tale på et andet og skrive på et tredje, så det hele ramler sammen i et fjerde sprog – sådan som det sker i teksten i denne digtsamling, hvor sproget klinger med en fremmed eksotisk tone, der måske nok skurrer lidt på dansk, men samtidig tilfører det også det danske sprog nogle tiltrængt nye dufte og følelser. Jo, det humper lidt, men det eksotiske giver det vinger, og så er det en smagssag, hvor langt man som læser har lyst til at gå med, men jeg synes, at det er en sproglig berigelse, selv om der også slås nogle skærver undervejs.

Det er som at lytte til lyrik læst op på dansk af andre tungemål. Det ærgrer, når der er noget, der lyder så fremmed at det kan være svært at tyde og forstå, men samtidig er det også en fornyelse af sproget. Jeg mener, at det er en tiltrængt fornyelse, for sproget er en levende størrelse og når det stivner, bliver følelserne også for glatte, for pæne og nogle gange også ganske ligegyldige. Det er en smagssag, men jeg tager imod de fremmede digte med stor og åben favn:

Mine digte er et fletværk 

mit sprog er vævet af trævlede tråde

 mine øjne græder tårer og blod, 

min forladte hjemby stiger op i øjnene

 min sjæl er splittet i tusind stykker. 


HIMLENS PIGTRÅD

Alt, der berøres på jorden, er ejet,

 Selv månen og Mars er underlagt ejerskab

 Men himlen, den er endnu ikke ejet, 

spontant fri, ville jeg sige, men; 

selv den er ejet af dem, 

der har trukket pigtråd hen over vores hoveder.


FRA TRÆKFUGL TIL STANDFUGL er et digt om trækfuglens længsel og om at finde til hvile fjernt fra hjemlandet, måske fordi det nye land er blevet til et nyt hjemland.

Alvoren slår ned i digtet:

TIL MIN PLAGEÅND    

Nok kan du flytte dit blik 

fra mit trælsomme slid som kuli 

men du kan ikke undgå 

at lugten af min sveds duft 

siver ind i din sorte samvittighed


I digtet SLÅ ROD gøres det nye tilhørsforhold endnu tydeligere.

MINE ØJNE ER PÅ HIMLEN handler om lykken og drømmen. Både om hele himmelrummet, men også specifikt om Damhussøen.

” at omfavne mangfoldigheden i regnbuens farver.” fra digtet VIDSTE DU DET, PALUDANUS? Om at føle sig som dansker i hjertet, meget mere end ”Paludanus” gør, når han ikke evner at omfavne mangfoldigheden. Det er en fin pointe.  

Jantes nyformulerede 10 bud kradser, men er meget præcise og sådan må det unægtelig virke for en udenforstående. Det er et hårdt, men retfærdigt blik på den verden vi lever i i Danmark - i hvert fald for majoritetens vedkommende.

Orhan Dogru er en produktiv herre. For to år siden roman-debuterede han med EN NYDANSKERS KONTRABOG. Ordene flyver skriften forbliver”. Sidste år gjaldt det oversættelsen og gendigtningen af kurdernes lyriske nationalepos, ”Mem og Zin” (1692) af den kurdiske filosof og digter Ehmede Xani. Nu er cirklen fuldbragt med dette tredje værk, der hylder de mange sprog som vi befatter os med. Tillykke med det!

 

Forsideillustration: Kirkan, İlos İlyas Elias. Layout og grafik: Dizgimizanpaj.com


 Orhan Dogru

 EN STIKLING AF MIN KÆRLIGHED  

(Digtsamling, TSDK Forlag, 2024)

Udkommer til festivalopvarmningen,

hvor Orhan Dogru og skuespiller Lise Kamp Dahlerup

læser op fra digtsamlingen,

torsdag den 1. august 2024 kl. 16-21 i Salonen, 

Østerbrogade 222, Østerbro

 *


Læs uddrag fra de øvrige anmeldelser:

Festivalanmeldelser (1:2)

Festivalanmeldelser (2:2)


 

Festivalmaleri: Hanne Svennevig.

 Læs mere